72 Joh. Forchhammer: Anm. af Kornemann, C. Asinius Pollio. daher allen denen warm empfohlen werden, welche sich nicht nur für Homer sondern auch für die antike Welt im Grossen und Ganzen interessieren Wir sagen hiermit dem Verfasser freundlichen Dank für alles Angenehme und Nützliche was er uns durch dieses Buch vergönnt hat. Upsala, April 1896. J. E. Hylén. Ernst Kornemann, Die historische Schriftstellerei des C. Asinius Pollio. Zugleich ein Beitrag zur Quellenforschung über Appian wnd Plutarch. Leipzig 1896, Teubner. (Særtryk af 22. Suppl.-bd. til Jahrb. f. class. phil. S. 557—692.) At et Kildeskrift som Asinius Pollios historiske Værk om Borgerkrigene er blevet flittigt benyttet af de senere Forfattere, er i og for sig naturligt og bevises ved Citater hos Velleius, Suetonius, Plutarch, Appian. Dio Cassius og andre. Imidlertid er det kun sjeldent, at de gamle Forfattere angive deres Kilder, og der er god Grund til at antage, at navnlig Appian og Plutarch i langt større Udstrækning end Citaterne vise — direkte eller indirekte — have øst af Pollios Værk. Historikeren Ranke har allerede antydet den Mulighed, at man støttet paa Appian og Plutarch «fragmentarisk kunde rekonstruere Asinius’ tabte Værk». Det er denne Tanke, Dr. K. har søgt at udføre; men han maa indremme, at Ranke har Ret, naar han tilføjer: «Dog tilstaar jeg gerne, at Udbyttet vilde være tvivlsomt: det vilde være et «periculosae plenum opus aleae». Af Horats’ Ode til Pollio (II. 1) ved vi, at han begyndte sit Værk med Aaret 60 (Sallusts historiae endte med Aaret 67); de første 10 Aar var vel nærmest en Indledning til Værket. Hvor langt det gik, kan ikke siges med Sikkerhed; de fleste antage, at Slaget ved Philippi dannede Slutningen, K. mener, at det er fortsat indtil Slaget ved Aktium. I sin Rekonstruktion gaar han (noget inkonsekvent) dog kun til Brutus’ og Cassius’ Død; som Fragmenter af Pollios Historie (i udvidet Forstand) anfører han 131 Steder, hvor enten Asinius Pollio udtrykkelig nævnes, eller hvor en paafaldende Samstemmen af flere Forfattere (navnlig Plutarch og Appian) synes at pege hen paa en fælles Kilde. Der er meget, som taler for, at Asinius Pollio er denne fælles Kilde; K. mener direkte, og er ikke utilbøjelig til at forudsætte en græsk Oversættelse af Pollios Historiae, hvorom vi