C. Jørgensen: Anmeldelser. 75 T. Macci Plauti comoediae ex recensione Georgii Goetz et Friderici Schoell. Fasc. V—VII. Lipsiae 1896, Teubner. XI - 207, XXI -| 212, XVIII -+ 165 pp. Disse tre Hæfter afslutte den Teubnerske Textudgave af Plautus. I en Anmeldelse af de fire förste Hæfter her i Tidsskriftet (III. Række, IV. Bind, S. 90) er Udgavens Prugbarhed og Textens Behandling i Almindelighed omtalt. Betydningen af, at en fuldstændig, let tilgængelig Textudgave af Plautus nu kan faas, vil sikkert snart vise sig i et forøget Studium af denne Forfatter. Fasc. V indeholder Mostellaria, Persa, Poenulus. Fasc. VI Pseudolus, Rudens, Stichus. Fasc. VII Trinummus, Truculentus og Fragmenterne, samt en kort Fortegnelse over de i Komedierne anvendte Metra, saaledes ordnet, at der ved de enkelte Arter af Versemaalene angives, hvor disse findes i samtlige Komedier, 1) iambiske Versemaal, 2) trochaiske, 3) anapæstiske, 4) kretiske, 5) bacchiaci, 6) daktyliske, desuden thymelici, choriambici og tvivlsomme. Det glæder Anm. at se, at Udgg. have fulgt den her i Tidsskriftet fremsatte Opfattelse af Most. 508 (497 U) og betegnet den förste Del af Verset som sagt inde fra Huset «Aicine percussit?» (Nord. tidskr. f. filol. Ny række. VI. Bd. 1883—84, S. 60). Samme Opfattelse blev senere fremsat af Brix (N. Jahrb. XXXI p. 198) og er derved blevet Udgg. bekendt. Ussing mente ikke at kunne tiltræde denne Opfattelse, fordi Pronominet (hic) her ikke skulde passe. Dog synes Brugen af Aic om den, som i Øjeblikket ligger den Talendes Tanke nærmest, den som han med Spænding venter el. lign. («<ham, vi gemmer os for», «ham, Du véd nok»), at være ret naturlig. I Menaechmi 850 U staar Žic brugt om den Aand, som den foregivne Sindssyge tænker at kæmpe med og helt er optaget af uden at se ham: «Sed quis /ic est, qui me capillo hinc de curru deripit?» C. Jørgensen. W. M. Lindsay, The Palatine text of Plautus. Oxford 1896, Parker & Oo.. 20 p. To forskellige Recensioner af Plautus’s Text ere bevarede fra Oldtiden, den ene i den berömte ambrosianske Palimpsest, den anden i de øvrige saakaldte palatinske Haandskrifter. Hovedhaandskriftet blandt disse er Codex Vetus (B) i Vaticanet; til Læsemaaderne af dette Haandskrift, som anføres i den nye Bearbejdelse af Ritschl’s Udgave, kan Z. föje en Del «corrigenda»,