156 J. L. Heiberg: Anm. af ske med Blæk), og dette vilde lettes dem, hvis Udgiveren for Fremtiden vilde indskrænke de hvert Bind medgivyne Nachträge til Berigtigelser af enkelte Fejl og ganske korte Tilføjelser (en enkelt Henvisning o. 1.) og gjemme alle udførligere Tillæg, navnlig alle ny Artikler (hvoraf der i dette Nachtrag er 11), til Supplementbindet. Den forudskikkede Liste over Medarbejderne (S. I—IV) omfatter 149 Navne mod 119 i første Bind. Men af disse er 21 betegnede som fratraadte eller snart fratrædende (deraf er 5 døde; siden idetmindste 1 til), og blandt dem er der flere, man vil savne, som Loeschcke (Vasemaleri), Freudenthal (Nyplatonikerne), Gercke (Peripatetikerne), af hvem dette Bind bringer en god Artikel om Aristoteles, Oder (Naturhistorie og Landbrug) og Wilhelm (attiske Archonter; mærkværdigt nok er Artiklen Archontes ikke af ham). Af de 24, der træder til fra 3. Bind, er de fleste vistnok mindre bekjendte Navne — der er endog en Stud, philol. derimellem —, men der er dog ogsaa flere, hvis Tiltræden man kan hilse med Glæde, som Dr. Boll (astronomisk Litteratur), Dr. Kroll (Nyplatonikerne), Prof. Swoboda (græsk Historie og Antikviteter), for blot at nævne et Par. I det hele og store holder de vigtigste og flittigste af de tidligere Medarbejdere trofast ved, og der er saaledes al mulig Garanti for, at de følgende Bind vil hævde den Position, som det første har vundet. Den betegnes maaske bedst ved, at der siden første Binds Offenliggjørelse selv i Specialarbejder jævnligt henvises dertil, et Bevis paa, at der i det er ydet mere end den Oversigt over den philologiske Videnskabs nuværende Standpunkt, som man er berettiget til at forlange af en Encyclopædi. Ogsaa det foreliggende Bind bringer en Mængde fortrinlige Artikler, som ikke blot resumerer tidligere Undersøgelser, men bringer positivt nyt, om ikke med Hensyn til Stof, saa dog i Totalopfattelse. Exempelvis skal jeg nævne: «Appianus» af E. Schwartz med fortrinlige Kildeundersøgelser, «Archilochos» af Crusius. som giver et godt Billede af dette skabende Geni, den interessanteste Personlighed blandt alle græske Digtere, «Aristophanes» af Kaibel, som indeholder flere ny Synspunkter (med den æsthetiske Vurdering af de enkelte Komedier kan jeg idetmindste ikke altid være enig), «Bäckerei» af Mau, hvoraf man med Forbauselse ser, hvilken nøjagtig Viden om Enkeltheder i de gamles daglige Liv en forstandig og omsigtsfuld Behandling af Monumenter og Forfattersteder i Forening kan tilvejebringe, endelig en Række fortrinlige Artikler af Hultsch: «Apollonios» (fra Perge), « Archimedes», «Arithmetica», «Astronomie», som beror paa en selvstændig Gjennèmarbejden af Stoffet, der for de to sidstnævnte Artiklers Vedkommende er ligefrem banebrydende og ogsaa i de to første bringer ny Resultater. Til disse vil jeg knytte et Par kritiske Bemærkninger.