Paulys Realencyclopädie, hrsg. von Wissowa. 157 S. 151, 61 f. fastholder Hultsch sin Forkastelse af Pappos VII 34—35 som uægte uden at tage Hensyn til mine Bemærkninger Studien über Euklid S. 84. Stedet forekommer mig at give god Mening og i enhver Henseende at være i Orden, s. Oversættelsen hos Zeuthen Die Lehre von d. Kegelschnitten S. 509. Jeg benytter Lejligheden til at berigtige min tidligere Opfattelse af Ordene καὶ μὴ φϑάσας ἢ μὴ ϑελήσας hos Pappos S. 676, 27. De, betyder: og da han (Euklid) ikke havde Tid eller Lyst til. ..; sml. Polyb IlI 65, 7; V 95, 3. At Apollonios skulde være betegnet som «ungenau in seiner Methode» (S. 151, 64), kan jeg ikke se; Pappos’ Ord S. 678, 3 ἀκριβὴς μέν, οὐκ ἀλαζονικὸς δέ, καϑάπεο οὗτος (Apollonios) kan dog kun betyde, at Euklid i Nøjagtighed ikke staar tilbage for Apollonios, men ikke praler med det, som Apollonios gjør. Den fortræffelige F. Commandino kommer S. 167, 4 f. ikke til sin Ret. Det er i Virkeligheden ham, der har bragt Renaissancens Mathematikere Forstaaelsen af de store græske Mestre; i det mathematiske, hvori bl. ἃ. Halley er ganske afhængig af ham, tager han saa godt som aldrig fejl; noget andet er, at hans Textbehandling tager mere Hensyn til den mathematiske Tydeligheds end til en rationel Textkritiks Fordringer (hvilket forresten i endnu højere Grad gjælder Halley eller rettere hans Kilde, s. Apollonii con. II S. LXXXIV). S. 530, 10 f. betvivler Hultsch Rigtigheden af min «Vermutung», at det paa Græsk foreliggende Fragment af Archimedes πεοὶ ὀχουμένων er en Retroversion fra Renaissancen. Han har overset min udførlige Begrundelse deraf i Videnskabernes Selskabs Oversigter 1884 S. 25 ff., vel sagtens fordi den er paa Dansk. Et afgjørende Bevis foreligger nu i den Randnotits til II S. 369, 14, som jeg har offenliggjort Abhandl. z. Gesch. d. Mathem. V S. 47 efter cod. Ottobon. 1850: ἐστὰν καταβαντι ?: ἔστ᾽ ἂν καταβᾶντι, medens det græske Fragment har ἕως οὗ καταβαίνωσι. At Oversættelsen i cod. Ottob. er af Wilhelm fra Moerbek (hans egenhændige Exemplar), burde være omtalt S. 511, 40. At Pave Nicolaus V skulde have faaet et Haandskrift af Archimedes fra Constantinopel (S. 511, 46), er ikke overleveret; al Grund til at antage hans Haandskrift for afvigende er bortfalden ved Opdagelsen af cod. Ottob. (s. Abh. z. Gesch. d. Math. V 5. 84. At Tartaglia simpelthen har trykt cod. Ottob. af, og at hans Talen om græske Haandskrifter er den rene Svindel, burde være sagt udtrykkeligt S. 510, 32. Hultsch’s Forklaring (S. 511, 63 ff.) af Archimedes II S. 246, 11 er vistnok rigtig; kun kan man komme den overleverede Læsemaade ἀρχαῖς endnu nærmere ved at skrive ἀοχᾷ ἀριϑμῶν (ἀρχᾶι s). Titlen "Aoyaí bortfalder altsaa. Til 5. 1077, 29 ff. skal jeg bemærke, at de ældste Ptolemaioshdss. som Betegnelse for Grader, Minuter og Secunder kun