Theodor Gomperz, Griechische Denker. I. 161 Han var en personlig Ven af Stuart Mill, der selv var en stor Beundrer af antik Literatur og antik Tænkning, og han har efter Mill’s Død givet en fortrinlig personlig Karakteristik af den berəmte engelske Filosof, hvis Værker han har oversat paa Tysk. Den Interesse, han saaledes har vist for moderne Filosofi, maatte lade formode, at hans Interesse for den antike Filosofis Værker ikke blot var den Lærdes og Filologens; men at han maatte have Lyst og Evne til at drøfte selve de Problemer, de gamle Tænkere syslede med, saa at hans Fremstilling kunde have mere end historisk Interesse. Og disse Forventninger blive fuldstændigt bekræftede ved den foreliggende Bog. Desuden viser Forfatteren sig som en livlig og aandfuld Fremstiller, der med stor Kunst formaar at karakterisere de enkelte Personligheder og Retninger og at paavise Sammenhængen og det indbyrdes Forhold mellem deres Bestræbelser. Filosofiens Historie behandles her i Sammenhæng med de andre Videnskabers og den almindelige Kulturs Historie. I Forordet hedder det: «Dette Værk, i hvilket Forfatteren samler Resultatet af sit Livsarbejde, skal være tilgængeligt for vide Kredse af Dannede. Det Staħdpunkt, han indtager, er ikke nogen som helst ensidig og exklusiv Skoles Standpunkt. Han bestræber sig for at være retfærdig over for de forskellige antike Tankeretninger, af hvilke enhver har bidraget sin Del til den moderne Aandsdannelses store Bygning; han søger at betragte dem alle uhildet og at bedømme dem med Billighed. Fremstillingen skal gives paa en ikke alt for tarvelig kulturhistorisk Baggrund og kun for saavidt have et subjektivt Præg, som det Væsentlige skal fremhæves saa skarpt som muligt, og det Blivende og Betydningsfulde saa gennemgribende som muligt skal skilles fra det Ligegyldige og Forgængelige. Af Religionens, Literaturens og Enkeltvidenskabernes Historie skal Værket optage saadanne Afsnit, som ere uundværlige til Forstaaelse af den filosofiske Bevægelse, dens Aarsager og dens Virkninger.» — Hvad Forfatteren saaledes har tilstræbt, maa han siges i det Væsentlige at have naat. Man lærer af hans Fremstilling baade det Barnlige og historisk Begrænsede ved de gamle Tænkeres Opfattelse og Problembehandling at kende, og den alvorlige og energiske Maade, paa hvilken de have arbejdet med det Materiale, der stod til deres Raadighed. Idet man ved Forfatterens Haand foretager en Vandring i den græske Tankeverden, føler man sig paa én Gang i en fremmed Verden og i sin egen hjemlige Verden. Paa en mesterlig Maade vises baade den blivende Interesse ved saa mange af de Problemer, de gamle Tænkere syslede med, og det Forgængelige i saa mange af deres Resultater. Og selv naar de have syslet med Problemer, der kun skyldtes urigtige Iagttagelser eller Forudsætninger, kunne vi lære af den Konsekvents, hyormed de gaa frem. Der gives ogsaa i vore Dage illusoriske Nord. tidsskr. f. filol. 3die række. V. 11