- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Tredie række : Femte bind /
170

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

170 J. L. Ussing: Anm. af kaldtes προσκήνιον som den, der laa foran σκηνή". Imellem og over Søilerne kunde der anbringes malede Tæpper eller Træskjærme, som afgav den til det opførte Stykke passende Dekoration. Bagved denne Søilegang har Bygningen hævet sig høiere; der har været et øvre Stokværk saaledes som vi se i Oropos. Senere, vi vide ikke naar, men i ethvert Tilfælde før Keiser Neros Tid, blev denne Façade ombygget. Paraskenierne bleve rykkede 2 M, tilbage, men, som det synes, smykkede med de samme Søiler som før Proskeniet er maaske rykket et lille tykke frem, thi det er i 2 Metres Afstand fra Muren, at vi finde det nye, af tidligere benyttede Materialier sammensatte Fundament, hvorpaa Søilerne bleve opstillede. Jeg ser ikke, at man har vundet Andet ved denne Forandring end at Tilgangene til Orchestra imellem Paraskenierne og Tilskuerpladsen (πάροδοιδ blev bredere. Før vare de paa det smalleste Sted 2,60 M. brede, nu blive de 4,30. Det kan jo være, at dette var nødvendigt ved visse pragtfulde Optog; vist er det, at i alle andre Theatre, selv i det lille ved Oropos, vare de c. 4 M. brede. Fremspringende Paraskenier synes at være aldeles overfiødige. Ikkun i Piræeus finde vi dem ligesom i Athen; i Epidauros ere de meget smaa; i Magnesia synes de svagt fremspringende Paraskenier at være forsvundne ved Omī%ìygningen; i alle de andre Theatre, Oropos, Eretria, Sikyon, Mantinea, Megalopolis, Delos, Assos og Pergamon, mangle de aldeles. Men der er et andet Træk, som særlig maa omtales. I de fleste Theatre, hvor Proskeniets Rester ere tydelige, dannes dette af firkantede Piller med Halvsøiler foran, og indenfor Pillen en Rende eller Fals, hvori der kunde anbringes Blindinger af Træ — πίνακες kaldes de i Indskrifterne — hvorpaa Baggrundsdekorationen var malet. Saaledes i Epidauros, Oropos, Eretria, Delos, Assos. I Pergamon, hvor den snævre Plads paa den bratte Skrænt ikke tillod Opførelsen af en virkelig Skenebygning, opreiste man svære Bjælker eller Stolper, hvorpaa Dekorationen kunde anbringes under Forestillingen; efter denne kunde det Hele tages bort igjen. I Megalopolis, hvor de eiendommelige Forhold heller ikke tillod Opførelsen af en Skenebygning, anbragte man ved Siden af Proskeniet en Sal af samme Længde som dette, hvorfra en hel Baggrundsdekoration kunde skydes frem foran Søilerne; denne Sal kaldtes, som vi se af Indskrifterne paa Teglstenene, σκαγοϑήκη. Det var ikke nogen stor Forandring, Theatret i Athen undergik ved den omtalte Ombygning af Façaden; i Hovedsagen ! Ligesom Scena bruges ogsaa Proscenium om Pladsen foran σκηνή, hvor Skuespillerne agerede. In proscenio betyder hos Plautus det Samme som hos os «paa Scenen», og theatrum og proscenium modsættes hinanden som Tilskuerplads og Skueplads, se Reisch 5. 295.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jun 16 17:54:52 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r5/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free