Dörpfeld und Reisch, Das griechische Theater. 171 er Bygningens Plan og Indretning nu, ligesom i de andre her omtalte Theatre, den samme som før. Dörpfeld har dog ment at burde gjøre en bestemt Adskillelse imellem det 4de Aarhundredes Theater og det senere, som han kalder det hellenistiske; medens man tidligere hayde en bevægelig Skene eller Proskenion, fik man nu en fast. Men Proskeniets Søiler stod der jo ogsaa i det 4de Aarh., og ogsaa i den hellenistiske Tid har man dog havt forskjellig Baggrundsdekoration. Det forekommer mig dertťor ikke, at der er sket nogen væsentlig Ændring. Jeg ser i dette hellenistiske Theater kun en lille Modifikation af det tidligere. En gjennemgaaende og principiel Forandring undergik Theatret i Athen først i den romerske Keisertid, efter den bevarede Architravindskrift under Keiser Nero. Choret spiller ikke mere den samme Rolle som i gamle Dage, og Orchestra behøver ikke at være saa stort. Den deles i to Dele, ikke ganske lige store, idet Delingslinien ikke gaar igjennem Centrum, men ligger imellem de yderste Siddepladser 81/2 M. toran Skenemuren. Det saaledes afskaarne Stykke bliver Skuepladsen, hvor Skuespillerne agere (λογεῖον, pulpitum, proscenium). Det hæves 1,31 M. over Orchestra, hvormed det kun er forbunden ved en lille Trappe i Midten. Forsiden af denne Forhøining, Hyposkeniet, smykkes med Relieffer og Statuer af knælende Satyrer, som vi desværre kun kjende i en mishandlet Skikkelse fra den 2 eller 3 Aarhundreder senere foretagne Restauration. Skenemuren er bleven betydelig forstærket; den skulde føres op til en større Høide; og Proskeniets Søilegang bliver kun en Soøiledekoration foran den, formodentlig saaledes at de 3 store Døre indfattes af et Par Søiler paa Piedestaler, som det nu var almindeligt, og Mellemrummene imellem Dørene smykkes med Statuer. Søilerne ere større end de tidligere; med Tilføielse af Architrav og Frise naar man op til 6/2 M., og ovenover har Skenebygningen hævet sig, ligesaa pragtfuldt udsmykket, som vi kjende det tra Herculanum, fra flere Theatre i Lilleasien og fra Orange. — Den Tilskuerne nærmestliggende Del af Orchestra blev ikke benyttet til dramatiske Forestillinger, men til musikalske Præstationer, samt til gymnastiske og Gladiatorkampe; naar dette sidste var Tilfældet, blev Marmorgulvet bedækket med et Lag Sand; Orchestra kaldes derfor ogsaa κογίστρα. I Athen synes den endog at være benyttet til Naumachier. Men hvorledes ere nu de antike Dramer, vi kjende, blevne satte i Scene paa disse fra vore saa vidt forskjellige Theatre? Ved Æschylos og Sophokles bliver den græske Tragedie fuldendt med sit Chor og sine 3 Skuespillere. Den var i høi Grad beregnet paa Effekt, og det ydre Udstyr spillede en væsentlig Rolle. Det berettes, at Sophokles havde indført malet Theaterdekoration, og at Agatharchos havde arbeidet for Æschylos; hvor tidlig dette er sket, vide vi ikke, men Sophokles’ første