182 K. H.: Anm. af Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning. that in the first balf of the fifth century we find Pindar professing religious opinions of a distinctly Pythagorean origin, and at the same time hear of a Pythagorean philosopher seeking refuge at Thebes and even making disciples there? One can hardly help fancying a social milieu for these two men rather different from the Συοβοιωτοί of the old Attic comedy. That Epaminondas himself was not without philosophical training of the same school, is justly pointed out by Mr. R. himself (p. 12). Perhaps a following up of this thread might lead to some interesting results; but at present at least, I am not prepared for researches in that direction; and even if I were, this would not be the proper place for going into details on the subject. A. B. Drachmann. Studier fra Sprog- og Oldtiidsforskning, udgivne af det philologisk - historiske Samfund. Bind VI, Nr. 25—29. Kbhvn. 1896, Kleins forlag. Det nu afsluttede 6te bind henter næsten ganske sine emner fra den antike kultur, specielt dens kunst; litteraturen er repræsenteret ved Aristofanes’ komedie «Skyerne», oversat af Joñħ. B. Koch. 1 «Provencalerne og Antikken» har Vilhelm Wanscher sögt at påvise, hvorledes den provençalske renæssance ca. 1100 lader sig forklare ved påvirkning fra den samtidige, humanistisk farvede reformbevægelse indenfor kirken, der særlig karakteriseres ved Gregor VII; det forskelligartede, interessaute stof er behandlet med dygtighed, men så sammentrængt, at klarheden undertiden lider noget derved. Man kunde også have ønsket afhandlingen lidt rigeligere forsynet med billeder, således som J. Z. Heiberg’s rejseskitser «Fra Dalmatien», der bringer meget af interesse fra dette udenfor de vante ruter liggende land. Samlingens fortjente udgiver, C. Jørgensen, slutter bindet med en afhandling om den ældste græske skulptur, knyttet til beretningen om et besøg på Delos, som forf. aflagde der i 1887. Alt i alt må det siges, at dette bind værdigt slutter sig til de foregående. R. H.