186 K. H.: Allotria. Allotria. Enhver der har haft lejlighed til at studere håndskrifter i originalen og tillige til at læse korrektur i noget större omfang, vil sikkert have følt sig slået af den ofte ret instruktive lighed, der kan findes mellem afskriverfejl og sætterfejl; måske det derfor kan have sin interesse at anføre nogle sådanne sætterfejl, alle hentede fra min udgave af Thukydid VI—VIII (1890). For overskuelighedens skyld har jeg ordnet dem i visse Grupper, uden just at ville hævde inddelingens korrekthed. 1. Assimilation: προσβαλαῖς; ἐϑαλασσακράτουν; ἕνδεκα ἄνδρασι (Assim. af akcenten); accento incerto. 2. Sædvanligereformerindførte: ξυνστρατευόμενοι; ἀποκομίσϑη; ἀπαγγελλοῦντα. 3. Sammenblanding: κατὰ (istf. κακὰ); ὁμογνώμενος (istf. -μονεςν); κυκλοῦνται (istf. -οὕται); ἑκακοῦντο (istf. -οὔτο), ja endog τοσοῦντο! 4. Udeladelse (det udeladte i []): ἐς [τὰς]; τῆς τε γῆς [καὶ τῆς]; ἐξα[να]γκάσειαν; κα[τα]φυγὴν; [καὶ] καϑιστάναι. Jeg skal slutte med et exempel paa en virkelig interpolation, hentet fra dette hæftes s. 140,1. 10 forneden. Manuskriptet havde her oprindelig: «Alene Sydøstkysten, hvor under Tyrkerne direkte kun stod det lille Distrikt Kaffa, er tatariseret», og for korrektheds skyld må det tilføjes, at ordet «under» var anbragt over linien, så at det kunde være tvivlsomt, til hvilket ord det hørte. Sætteren havde da sat «hvorunder» og af egen magtfuldkommenhed ændret «stod» til «forstod», R. H.