Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
Karl Verner.
(1846— 1896.)
I den mand, hvis navn står over disse linjer, har — som
det vil være dette tidsskrifts læsere tilstrækkelig bekendt —
sprogvidenskaben for nylig mistet en af sine ypperste dyrkere,
som, hvor lidet end de af ham offentliggjorte arbejder fylde i
omfang, dog har indskrevet sit navn i videnskabens historie så
dybt og så uforgængeligt som få.
Karl Adolf Verner var født i Århus d. 7. Marts 1846 og
sün af fabrikant Chr. Fr. W. Werner (født i Kändler ved Chemnitz
i Sachsen 1822, men indvandret til Danmark allerede 1840) og
Dorothea Kathrine f. Hansen. Efter at have gennemgået först
borgerskolen og derpå kathedralskolen med hæder blev han 1864
student (med mg. i samtlige fag). Hans allerede i skoletiden
vakte interesse for sprogvidenskaben bragte ham til först at
begynde på at studere klassisk filologi. Men mere og mere blev
det ham klart, at det kun var selve sprogene, der interesserede
ham, hvorimod han vedblev at have en uovervindelig sky for alle
realia. Dette førte til, at han snart opgav enhver tanke om at
tage filologisk embedsexamen. Derimod læste han sanskrit hos
Westergaard og slaviske sprog hos C. W. Smith og modtog
stærke påvirkninger gennem K. J. Lyngbys forelæsninger over
nordisk filologi og sammenlignende sprogvidenskab. Efterhånden
blev det dog de slaviske sprog, han væsentlig koncentrerede sig
om. For også praktisk at tilegne sig i det mindste et af disse
tiltrådte han, understøttet af sin fader, i slutningen af 1871 en
rejse til Rusland. Her opholdt han sig navnlig i længere tid i
St. Petersborg, hvor han kom én del i forbindelse med akademiske
kredse (navnlig Kunik), dog også nogen tid i Moskva. I Oktober
1872 var han igen hjemme. I foråret 1873 indstillede han sig
til magisterkonferens i slaviske sprog. Egentlig var dette skridt
ham i höj grad imod på grund af hans stærkt udviklede selvkritik
og tvivl om egen dygtighed og særlig hans følelse af at have
huller i sin litteraturkundskab (hvad det også skal indrömmes at
han havde, dog færre end han selv mente), og det var kun ved
indtrængende overtalelser af hans venner, blandt hvilke særlig må
fremhæves hans forhenværende lærer prof. Edv. Erslev, at det
lykkedes at overvinde alle hans betænkeligheder. Lige så længe
Nord. tidsskr. f. filol. 3die række. V. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Jun 16 17:54:52 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r5/0201.html