187 Karl Verner. (1846— 1896.) I den mand, hvis navn står over disse linjer, har — som det vil være dette tidsskrifts læsere tilstrækkelig bekendt — sprogvidenskaben for nylig mistet en af sine ypperste dyrkere, som, hvor lidet end de af ham offentliggjorte arbejder fylde i omfang, dog har indskrevet sit navn i videnskabens historie så dybt og så uforgængeligt som få. Karl Adolf Verner var født i Århus d. 7. Marts 1846 og sün af fabrikant Chr. Fr. W. Werner (født i Kändler ved Chemnitz i Sachsen 1822, men indvandret til Danmark allerede 1840) og Dorothea Kathrine f. Hansen. Efter at have gennemgået först borgerskolen og derpå kathedralskolen med hæder blev han 1864 student (med mg. i samtlige fag). Hans allerede i skoletiden vakte interesse for sprogvidenskaben bragte ham til först at begynde på at studere klassisk filologi. Men mere og mere blev det ham klart, at det kun var selve sprogene, der interesserede ham, hvorimod han vedblev at have en uovervindelig sky for alle realia. Dette førte til, at han snart opgav enhver tanke om at tage filologisk embedsexamen. Derimod læste han sanskrit hos Westergaard og slaviske sprog hos C. W. Smith og modtog stærke påvirkninger gennem K. J. Lyngbys forelæsninger over nordisk filologi og sammenlignende sprogvidenskab. Efterhånden blev det dog de slaviske sprog, han væsentlig koncentrerede sig om. For også praktisk at tilegne sig i det mindste et af disse tiltrådte han, understøttet af sin fader, i slutningen af 1871 en rejse til Rusland. Her opholdt han sig navnlig i længere tid i St. Petersborg, hvor han kom én del i forbindelse med akademiske kredse (navnlig Kunik), dog også nogen tid i Moskva. I Oktober 1872 var han igen hjemme. I foråret 1873 indstillede han sig til magisterkonferens i slaviske sprog. Egentlig var dette skridt ham i höj grad imod på grund af hans stærkt udviklede selvkritik og tvivl om egen dygtighed og særlig hans følelse af at have huller i sin litteraturkundskab (hvad det også skal indrömmes at han havde, dog færre end han selv mente), og det var kun ved indtrængende overtalelser af hans venner, blandt hvilke særlig må fremhæves hans forhenværende lærer prof. Edv. Erslev, at det lykkedes at overvinde alle hans betænkeligheder. Lige så længe Nord. tidsskr. f. filol. 3die række. V. 13