188 Nekrolog: konferensen stod på, måtte hans venner stadig vedblive at holde ham til ilden, for at han ikke skulde trække sig tilbage; det så en tid så meget mörkere ud, som han under udarbejdelsen af den store afhandling og atter senere virkelig blev syg (det var, så vidt jeg mindes, hans bryst, der var angrebet). Alt dette var da også grunden til, at han, skönt han skrev den store afhandling i April—Maj, ikke kom til at skrive de mindre opgaver för i Oktober', og den afsluttende mundtlige examination fandt först sted den 4. November. Efter afslutningen af magisterkonferensen opholdt han sig i henved 1°/4 år hos sin familie i Århus, fra först af nærmest for at rekreere sig, men derefter i forventning om en fast beskæftigelse, uden anden sysselsættelse end sine egne studier”, til hvilke det endda ofte νὰν ham vanskeligt i Århus at skaffe de nødvendige hjælpemidler. Da et håb om en bibliotheksansættelse i København, hvilket han selv betragtede som sit livsmål°, var glippet, tænkte han på at søge en huslærerplads på et års tid, indtil han kunde göre sig håb om at opnå et rejsestipendium. Han omtaler det i et brev til mig af °%/9 74 og tilföjer ret karakteristisk: «Dog jeg trøster mig med, at jeg, når jeg kommer til et sted f. ex. på Läåland 6]. Falster, hvor dialekten er interessant og endnu ikke undersøgt, vil kunne paralysere huslærerlivets ubehageligheder og få året til at gå». Heraf blev imidlertid dog intet. I foråret 1875 søgte og opnåede han en rejseunderstøttelse af Kommunitetets midler på 800 kr. for, i overensstemmelse med en plan, han allerede omtaler i brev af 1/9 74, at studere det kašubiske sprog. Hvad der vakte hans interesse for dette lille sprog, der kun tales i de nordvestligste egne af Vestpreussen, var, at det skulde udmærke sig ved, i modsætning til de andre levende vestslaviske sprog, endnu at have bevaret den gamle frie accent, som ellers kun findes i de østslaviske sprog. Han tiltrådte sin rejse i Juli 1875 og opholdt sig nu i længere 1 Jeg har en lille billet desangående fra C. W. Smith af 26. Sept. 1873, hvori han skriver: «Som De vil see ved at vende dette Blad, synes Ussing [dekanus] virkelig at have faaet Bugt med Verner, hvad der er saa godt gjort, at det utvivlsomt fortjener ug., forudsat at Virkningen viser sig varig.» 3 «Familiens eneste intetbestillende medlem» kalder han sig i et brev. 3 «Mit endelige livsmål er at blive bibliotheksassistent, det eneste som jeg tror at du til» — skriver han i brev af 1/9 74.