Karl Verner. 201 en lige så simpel som sindrig mekanisme til at iagttage og i höj grad forstörre lydbølgerne. De således observerede svingningskurver overførte han så på papir i en sådan forstörrelse, at billedet af en enkelt stavelse måtte måles i alenvis. Den 12, April 1892 holdt han i Videnskabernes Selskab (af hvilket han var bleven medlem i 1888) et foredrag om sin methode og sine resultater («forsøg på at optegne sproglyds svingningskurver»). Foredraget hørtes med den störste interesse af alle tilstedeværende; men de mest indtrængende opfordringer fra de forskelligste sider til at offentliggöre en meddelelse herom, afviste han som sædvanlig med et utal af argumenter i modsat retning, og alt dette må nu betragtes som gået i graven med ham — som så meget andet. Se vi tilbage på det liy, som nu er afsluttet, kan det ikke nægtes, at de frugter, det har afsat, kvantitativt kun i ringe grad svare til, hvad man kunde vente af Verners eminente begavelse. Det allermeste af hvad han har tænkt og virket, er kun blevet til tilløb og forarbejder, der ikke ere komne udenfor hans fire vægge, knap nok udenfor hans hoved. Og dog, hvor lidet end det, han har skrevet, fylder i omfang, har han dog gennem disse arbejder og også gennem impulser, han har udstrøet, sat sig et minde, der aldrig vil dø, sålænge der lever en sprogvidenskab. Så meget mere bör da vi hans landsmænd med taknemmelighed og stolthed bevare Karl Verners minde. Vilh. Thomsen. Fortegnelse over Verners trykte arbejder: Fra en Ferierejse i Rusland. Skitse af K. Jyllandsposten 10., 11., 12. og 13. Sept. 1878. Nogle Raskiana. Nord. tidskrift for filologi og pædagogik, ny række, 1, 1874, s. 284—304. Eine ausnahme der ersten lautverschiebung. Zeitschrift für vergleich. Sprachforschung, hrsg. von A. Kuhn, XXIII, s. 97—130. Zur ablautsfrage. Smst, s. 131—138. Germanisch nn in verbindung mit nachfolgendem consonanten. Zeitschr. für deutsches alterthum XXI, 1877, s. 425—434. Anm. af Kräuter, Zur lautverschiebung, Strassburg 1877. Anzeiger f. deutsches alterthum u. deutsche litteratur IV, 1877, s. 333—342.