Det romerske colonats udvikling. 5 børn og efterkommere, der var frie individer. Der maa ialtfald være givet en lov, der aabnede adgang til en saadan ogsaa de kommende slegter bindende frigivelse; men af en saadan lov er der intet spor at finde. En anden sag er, at frigivnes børn og efterkommere i tidens løb kom til for en stor del at levere det folkemateriale. hvorfra colonstanden rekruteredes; at saa var tilfældet falder næsten af sig selv; men dette har intet med colonatets genesis at gjøre. Der er ogsaa gjort forsøg paa at udlede colonatet fra andre ufrie forhold i Romerstatens ældre tid. Æaferrière* udleder det saaledes af det ældre klientel. Men det vilde være rent uforklarligt, at vore kilder ikke oftere nævnte institutionen, hvis den saaledes allerede skrev sig fra republikkens tid; en saadan antagelse strider ogsaa mod den udvikling, vi kan se colonatet gjennemløbe i det 3—5 aarh. Ganske uden sammenhæng med den gamle klientstand er dog colonstanden neppe, saaledes som senere skal sees. Det samme gjælder AHuschkes forsøg?’ paa at knytte colonatet til den gamle gjældsufrihed; det er ogsaa at søge for langt tilbage; nexus-ufrihedens ophævelse strider desuden mod en saadan antagelse. At gjældsforhold i sin tid fik indflydelse paa colonatets udvikling og delvis paa dannelsen af et materiale for colonstanden, er derimod ikke usandsynligt. Andre har søgt at udlede colonatet af ufrie forhold ikke i Italien, men i provinserne, i forhold der var ældre end den romerske erobring, som Romerne altsaa forefandt og lod bestaa, med den følge, at denne ufrihedsform efterhaanden fra vedkommende land spredte sig udover hele riget. Denne forklaring af colonatets oprindelse er bleven hævdet af Guizot*, der søger at paavise dets eksistence ialfald i Gallien i den førromerske tid. At der her har bestaaet et med colonatet meget beslegtet forhold staar vistnok fast; men det lader sig ! Papinian Dig. XXXVIII 1, 42: «iuri publico derogare non potuit, qui fideicommissariam libertatem dedit.» 5 Histoire du droit civil de Rome et du droit français (Paris 1846). T. li p. 438. ? Ueber den Census und die Steuerverfassung der früheren Römischen Kaiserzeit (Berlin 1847), p. 159. * Histoire de la civilisation en France (Brüssel 1839). T. III p.213.