4 Δ. Ræder: Ogsaa hos forfatterne findes colonernes frie stand omtalt som et faktum. Saaledes udtaler Salvian! sig meget tydelig i den retning, og det samme gjør pave Gregor den store under sin omtale af colonerne paa den romerske kirkes godser”. Ved siden heraf maa mærkes den retslige udvikling, colonatet efter at være lovfæstet gjennemløber. De to codices indeholder en hel del herhen hørende tekster. Disse viser, at man har en stadig, gradvis udvikling henimod altid større .bundethed og større ufrihed. Dette viser tydelig nok, at colonatet har sit udgangspunkt i den frie stand, men at det faar mere og mere af ufrihed over sig, saa det tilsidst faktisk ikke skiller sig meget ud fra det ufrie livegenskab, der var udgaaet fra og formelt fremdeles var slaveri. Megen ugreie er forvoldt, ved at man har sammenblandet colonatet med dette fra slaveriet udgaaede livegenskab; man har ikke skillet mellem colonus og den allerede før nævnte servus adscriptus. Alle forsøg paa at forklare colonatet, som oprindelig udgaaet af slaveriet, som et mere eller mindre modificeret slaveri, maa saaledes forkastes, enten man med Aodbertus? lader slaverne uden forudgaaende frigivelse gaa over i colonatet, eller med Puchta* og Giraud’ lader en betinget frigivelse gaa forud. Der findes hverken i codices eller hos juristerne et eneste sted, der lader sig anvende til forsvar for en saadan betinget frigivelse, anvendt paa landarbeiderne. Frigivningens former og virkninger var ordnet ved lov, hørte ind under ius publicum, og der kunde efter retssætningen «privatorum pactionibus ius publicum mutari non potest» ikke ved privat akt paa den maade disponeres over den frigivnes nario nomine aut servos, ita ut illos nexus colonarius teneat, hos conditio servitutis.» 1 Salvian. De gubernatione Dei V 8, 9: «Nam quos suscipiunt ut extraneos et alienos, incipiunt habere quasi proprios; quos esse constat ingenuos, vertuntur in servos.» ? Gregor Epist. IV 21: «licet et ipsi ex legum districtione sunt liberi». 3 Jahrbücher für Nationalökonomie und Statistik herausgeg. Vv. Hildebrand 1864. * Cursus der Institutionen. B. II § 214. 5. Essai sur l'histoire du droit français au moyen age. Paris 1846. T.I p: 161.