8 A. Ræder: samt Eumenes Paneg. Constantio Caesari 1, 7, 8, 9, 21. Undersøger man disse steder, vil man finde, at det først er Trebellius Pollio, som skrev mellem aarene 302 og 306, der bestemt udtaler, at de under Claudius den II overflyttede germanske dediticii blev bosatte som coloner'. Trods al vaghed i udtrykket har dog ogsaa skildringerne af tidligere barbaroverflytninger en colonlignende karakter. De af Sueton, Capitolinus og Zosimos? brugte udtryk om maaden, hvorpaa vedkommende dediticii blev bosat, viser, at de ikke blev gjort til slaver, men heller ikke til frie selveiere; de maa have indtaget en eller anden mellemstilling, saaledes som jo i virkeligheden colonatet er. Man ser heraf, at colonlignende barbaroverflytninger kan forfølges noksaa langt tilbage i Roms historie; men det er ikke det samme, som at disse overflytninger har dannet det grundlag, hvorfra colonatet har udviklet sig®. Det man har villet finde, naar man har søgt udenfor Romerriget for at faa en løsning paa spørgsmaalet om colonatets oprindelse, er det nye princip, det retslige grundlag, hvorpaa colonatet med dets stavnsbaand er baseret. Romerne skulde altsaa sammen med Germanerne have overført deres livegenskab. Men nu er der intet, der antyder et saadant laan, der findes ikke et ord i de nævnte tekster og heller ikke noget andet sted, der peger hen paa noget saadant. Det vilde forøvrigt passe daarlig med romersk skik at hente retssatser og institutioner 1 Claudius 9: «factus limitis barbari colonus ex Gotho.» ? Sueton Aug. 21: «Suevos et Sigambros dedentes se traduxit in Galliam atque in proximis Rheno agris collocavit» og om samme begivenhed Tiber 9: «iuxta ripam Rheni sedibus assignatis collocavit.» Capit. Marc. Aurel. 24: «infinitos ex gentibus in Romano solo collocavit.» Collocare bruges netop om colonerne, f. eks. Cod. Just. XI 48, 8: «. . . . apud aliquem se collocaverunt aut excolentes terras partem fructuum pro terra debitam dominis praestiterunt.» Zosimos 1 46 udtrykker sig saaledes om den af Capitolinus nævnte begivenhed: «γῆν λαβόντες εἷς γεωργίαν προσεκαρτέρησαν»; MeN «γῆν λαμβάνειν» er det samme som «terram colendam suscipere», der anvendes om coloner, f. eks. Cod. Just. XI 51: «quae semel colenda susceperunt»; Ammianus Marc. XIX 11,6: «terras suscepere . . . ut... tributariorum onera sustinerent et nomen.» ? Max Weber, Die röm. Agrargesch. in ihrer Bedeutung für das Staats- und Privatrecht (Stuttgart 1891), p. 260.