Det romerske colonats udvikling. 19 fra barbarer; særlig paa det agrariske omraade er det Germanerne, der er Romernes elever, ikke omvendt!. En saadan antagelse vilde i tilfælde bero paa en ren hypothese uden noget grundlag i kilderne og kunde først komme i betragtning, hvis der ikke fandtes nogen anden forklaring. Dertil kommer, at man for den ældste tid ikke kan paavise noget med colonatet stemmende forhold hos Germanerne. Man benytter Tacitus’s bekjendte sted i Germania”; men Tacitus betoner her udtrykkelig, at dette livegenskab angik slaver, ikke frie. Der kan Romerne altsaa, saavidt vi ved, ikke have fundet principet. Nu faar man det indtryk, at enkelte af de nævnte forfattere kanske snarest tænker sig sagen saaledes, at disse overflytninger gav anledning til. at Romerne for første gang anvendte en saadan form; da er principet, sèêlve tanken romersk. Men tænker man sig sagen saaledes, saa har man igrunden opgivet at søge det, man vilde finde; man er kommet tilbage til Romerriget; selve principet skyldtes ikke fremmed paavirkning; det er blot folkematerialet, der kommer udenfra. Hertil kommer, at de germanske dediticiis bosættelse var begrænset til enkelte af de romerske lande: Italien, Gallien, Donaulandene, Thrakien og Lilleasien. De andre landsdele berøres ikke deraf, saaledes ikke provinsen Africa, hvor vi snart skal se, at colonatet tidlig og frodig udviklede sig. Allerede dette gjør det lidet sandsynligt, at colonatet skyldes disse overflytninger; det ligger nærmere at antage, at disse overflytninger fik sin karakter, ordnedes i overensstemmelse med former, der allerede havde udviklet sig eller holdt paa at udvikle sig inden Romerriget. En anden sag er, at disse overflytninger vistnok i ikke ringe grad bidrog til at fremskynde denne udvikling og øge folkematerialet for en colonstand ialfald for enkelte provinsers vedkommende. Man kommer saaledes til det resultat, at colonatet sandsynligst har udviklet sig inden Romerriget uden paavirkning ' Giraud |. 1. I 150. 3 Cap. 25: «Ceteris servis non in nostrum morem discriptis per familiam ministeriis utuntur: suam quisque sedem, suos penates regit. Frumenti modum dominis aut pecoris aut vestis ut colono iniungit, et servus hactenus paret.»