10 A. Ræder: udenfra, samt at det har sit udgangspunkt i den frie stand. Men om maaden, hvorpaa dette har foregaaet, om det ledende princip for udviklingen, har meningerne atter været delte. Medens Wallon' og efter ham Yanoski? som aarsag mest fæster sig ved det tryk, der skal være udøvet fra de store godseiere mod smaabrugerne, fæster andre sig mere ved statsmyndighederne eller fiskale hensyn, saaledes som AReri//out? og Heisterbergk (anf. skr.). Naar man skal søge at finde udviklingens traad, institutionens genesis for colonatets vedkommende og derunder specielt søge at paavise menneskematerialet, hvoraf colonstanden kom til at dannes. ligger det nær at undersøge benævnelsen colonus og se, om den ikke kan give oplysninger og antyde retningen, en saadan undersøgelse bør tage. Colonus kommer af colere, at dyrke jorden. Ordet bruges om det personlige arbeide, specielt om arbeidet med haandhakken, der gik ud paa at fjerne ugræsset i rummene mellem de retløbende, ophøiede kamme, hvorpaa kornet drives frem, kanske det vigtigste arbeide i det romerske agerbrug‘. Colonus betegner saaledes egentlig den personlige arbeider i agerbrugets tjeneste og har oprindelig intet at bestille med dennes retslige forhold til den jord, han bearbeider. Benævnelsen colonus blev dog ikke anvendt om enhver saadan arbeider, bruges saaledes ikke om slaven, der arbeidede snart her. snart der, ligesom colonus holdes skarpt ud fra de frie mercenarii Og operarii, d. v. s. løs- eller dagarbeidere, der for længere eller kortere tid toges til hjælp ved gaardens drift. Man maatte saa at sige staa i et fastere forhold til den jord, man bearbeidede, for at kaldes colonus. Hos Cato betegner colonus nærmest «jordbruger» og anvendes om gaardens eier og driver. Hos Varro har ordet fremdeles denne betydning, men bruges dog ogsaa om forpagtere og leilændinger; det samme er til- ' Wallon Histoire de Vesclavage dans l'antiquité. 2 udg. Paris 1879. T. III p. 252—296. ? J. Yanoski. De l'abolition de l'esclavage ancien au moyen age. Paris. 3 Revue historique de droit français et étranger. T. 2 (1856) p. 417—461 og T. 3 (1857) p 307 -- 387. * Conf. Rodbertus, Hildebrands Jahrbücher 1864 p. 211.