- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Tredie række : Sjette bind /
19

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det romerske colonats udvikling. 19 Hvad driftsmaaden angaar, saa ser vi, at godset var delt i to dele, en del der dreves direkte af conductor, og en del der var udstykket i smaabrug, der var paa de saakaldte coloners hænder. At ikke hele godset var udstykket mellem smaabrugere, saa conductor blot forpagtede deres afgifter, fremgaar tydelig af indskrifterne. Indskriften fra saltus Burunitanus ὦ ligesom indskriften fra Gasr Mezuar” viser, at vedkommende smaabrugere maatte yde godsets conductor pligtarbeide, paa det første sted 6, paa det andet 12 dage om aaret°. Saadant pligtarbeide forudsætter selvfølgelig, at conductor drev et stykke af godset selv. Det samme fremgaar af et udtryk i den thusdritanske indskrift; her tales om at de dele af godset, der ikke dreves af conductor‘, kunde occuperes af smaabrugere. Man tør vistnok gaa ud fra, at conductor selv drev den del af godset, der laa nærmest omkring hovedgaarden, Frontins villa. De mere afsides liggende dele var bortsat til smaabrugerne, der ialfald for de større eiendommes vedkommende boede landsbyvis, i vici eller i castella, forsaavidt landsbyerne, som hyppig var tilfældet, var befæstede. Det var ved hjælp af smaabrugernes pligtarbeide, at conductor drev sine marker. Han havde derfor interesse af at øge pligtarbeidet, saaledes som vi ser tilfældet var paa saltus Burunitanus; desto mere land kunde han faa dyrket. De brugte udtryk lægger det nærmest at antage, at vedkommende pligtarbeide, som regel ialfald, blev anvendt paa godset i almindelighed, og ikke saaledes, at hver bruger havde sin bestemte lod af hovedgaarden at dyrke; dette sidste antager nemlig Max Weber i overens- en indskrift funden ved Ain Zaga (Corp. I. L. VIII 14451) og vistnok endnu en fra Wed Zerga (C. I. L. VIII 10567) der viser denne saltus’'s store udstrækning. ! III 12: «non amplius annuas quam binas aratorias binas sartorias binas messorias operas debeamus.» ? C. I. L. VIII Suppli. I fragment I 11: <«aratorias (operas) IIlII sartorias IIll messicias IIII. * Forskjellen i pligtarbeidsdagenes tal i disse to indskrifter tyder ogsaa paa, at de angaar to forskjellige saltus. Cnf. pag. 18 note 4. ^ II 7; her læses med Schulten og efter ham Mommsen «nec a conductoribus exercentur.» o*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jun 17 00:22:07 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r6/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free