Det romerske colonats udvikling. 37 svare af sin jord. Til hvem indleveredes disse? til godsets conductor eller direkte til procuratoren? Det var ganske vist en almindelig praksis i keisertiden, at staten skjød arbeidet med skatteindkrævningen og ansvaret for beløbet fra sig og i kommunerne lagde det over paa dekurionerne. Det vilde stemme hermed, at colonernes afgifter svaredes til conductor, og at denne var ansvarlig for det hele beløb, baade jordafgiften og mulig kopskat. Dette hævdes ogsaa af A. Schulten, den sidste, der har behandlet spørgsmaalėt. Dette hænger sammen med hans opfatning af conductor som arveforpagter (l. 1. p. 356) og forpagter af det hele gods (p. 357), medens efter hans opfatning colonerne var conductors forpagtere, eller «Afterpächter» ligeoverfor godsets eier, og at colonerne egentlig forpagtede paa 5 aar, en forpagtning, der dog stiltiende fornyedes (p. 357 og 362). Jeg har allerede før (s. 17) fremhævet, at Commodus’s dekret taler mod, at conductor paa den tid overtog godsernes forpagtning paa livstid, ja at forpagtningen gik i arv; det er en senere udvikling; forpagtningen skede som regel paa 5 aar ad gangen, og der veksledes hvergang conductor. Samtidig har jeg fremholdt, at colonerne ikke var forpagtere paa aaremaal, men lig de thusdritanske occupanter, der netop blev coloner, sad paa arvefæste; de kan saaledes ikke opfattes som conductors forpagtere, som «Afterpächter». Ifølge forma perpetua havde colonen arvelig ret til sit brug og stod forsaavidt uafhængig af conductor; denne forpagtede hele godset, forsaavidt det ikke var i colonernes hænder, og med forpagtningen gik retten til colonernes pligtarbeide. Colonen havde altsaa ikke sin jord i kraft af efterforpagtning hos conductor; han stod, pligtarbeidet fraregnet, direkte under godsbestyrelsen, d. v. s. procurator. Er dette saa, maa han ogsaa antages at have svaret sin afgift direkte til procurator’. Hermed stemmer den burunitanske indskrift, forsaavidt det herved bliver forklarligt, hvilken direkte interesse proċurator kunde have af at forhøie colonernes partes agrarias. Hermes 15 p. 401. Esmein, Mélanges p. 309. Schulten, Röm. Grundherrsch. p. 246. ' Mommsen, Hermes 15 p. 404.