- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Tredie række : Sjette bind /
38

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38 A. Ræder: At forholdet mellem procurator, conductor og colonerne maa tænkes saaledes, synes mig ogsaa at fremgaa af den thusdritanske indskrift. Her staar i slutningen: «Den part tørre frugter, som enhver (occupant) skal svare, giver han proximo quinquennio til den, i hvis forpagtningstid han har occuperet jorden; men efter den tid indføres afgiften i godsets regnskabsbøger.»! Som man ser, skilles her mellem to maader at svare afgiften paa, enten til conductor eller «rationibus»; rationes bruges om godsets regnskabsbøger, der førtes af godsbestyrelsen, altsaa procurator, der derfor ofte benævnes rationalis; denne regnskabsbog eller hovedbog, ogsaa kaldet descriptio, svarer delvis til Ulpians forma censualis (Dig. L 15, 4) og stemmer ganske med de polyptica, der kjendes fra lovsteder (Cod. Th. XI 26, 2; XII 28, 13), fra kristen tid? og hvoraf eksemplarer er bevaret for kirkegods i Frankrige fra det 9nde aarh. Afgiften skal altsaa først nogle aar svares til conductor, men senere til procurator; denne har altsaa indkrævet de ordinære faste afgifter, blot for tilgaaende occupanters vedkommende gjøres den undtagelse, at de til en begyndelse svarede afgiften til conductor. Grunden til denne ordning er ikke vanskelig at finde. Ved hver occupation blev den del af godset, som conductor kunde tage op til direkte drift, mindre; da det for keiseren var hovedsagen, at godset mest muligt blev dyrket, gjaldt det at gjøre ogsaa conductor interesseret i at trække occupanter til; dette skede ved, at han inden sin forpagtningstid fik vedkommende nye occupants afgift, selvfølgelig uden derfor at svare større canon; en følgende conductor fik derimod blot retten til hans pligtarbeide; thi nu gik afgiften direkte ind til procurator, kom i regnskaberne. «Proximo quinquennio» betyder «i det løbende femaar», d. v. s. i resten af den conductors forpagtningstid, under hvem occupationen maatte finde sted; conductor forpagtede som før fremholdt paa et quinquennium. Schulten (Hermes 29 p. 225) maa ud fra sit standpunkt forklare proximo ἘΠῚ 14: «Quas partes aridas fructuum quisque debebit dare, eas proximo quinquennio ei dabit in cuius conductione agrum occupaverit, post it tempus rationi[bus . .….inferenturj].» ? Cassiodor Ep. V 14 og 39.. Gregor den store, Ep. IX 40. S Νὰ “(.......

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jun 17 00:22:07 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r6/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free