40 A. Ræder: vel den Helvius decurio og Cl. Capito princeps, der nævnes i en anden indskrift (C. I. L. VIII 8828). Man kommer ved disse colonmagistri til at tænke paa den middelalderske franske landsbymaire. Som erstatning for den manglende politiske organisation havde colonernes samfund en religiøs karakter (Mommsen, Hermes 15 p. 394) med sit tempel (Revue arch. 21 p. 390) og præst (C. I. L. VIII 14384). For at faa det rette billede af disse coloners stilling maa videre merkes den beskedne tone, hvormed de burunitanske coloner omtaler sig selv ligeoverfor keiseren. De kalder sig «vi stakkels bønder, der ved vore hænders arbeide skaffer os et beskedent livsophold» og «rustici tui vernulae et alumni saltuum tuorum»; og der er efter deres opfatning en dyb kløft mellem dem og den fornemme, indflydelsesrige conductor, procuratorernes ven. I indskrifterne kaldes colonerne efter den jord, det gods de boede paa, og keiserne kalder dem for coloni nostri. Som man vil se, har vi paa de keiserlige saltus i Africa fundet en talrig stand af frie smaabrugere, der er ganske afhængig af godsbestyrelsen og praktisk talt er bundet til jorden. Man mangler blot en lovfæstning af de faktiske forhold og tilstande, og colonatet stod der fuldt færdigt. Vi har nu betragtet de paa de keiserlige saltus boende coloners stilling, Men i Africa var der ogsaa store saltus paa private hænder; ogsaa paa dem fandtes coloner, der i det store og hele synes at have levet under omtrent samme vilkaar som deres standsfæller paa de keiserlige domæner. Allerede det tidligere (s. 16) ċiterede sted af Frontin, der skrev paa Domitians tid, godtgjør dette. Frontin skriver her: «Stridigheder om territorialgrænsen mellem kommunerne og private finder ikke saa let sted i Italien, men hyppig i provinserne, især i Africa, hvor privatmænd har saltus, der ikke er mindre end byernes territorier; ja mange har saltus, der er langt større end byterritorier; men paa disse saltus har privatfolk en ikke liden plebeierbefolkning og landsbyer rundt hovedgaarden lig byer. Da pleier byerne at begynde stridig- eius L. Aurelli Veri Armeniaci plebs fundi ... maceriam domus Cererum sua pecunia fecit idemque dedicavit magistro P. Statilio Silvano.»