Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det romerske colonats udvikling. 39
quinquennio som de første fem aar efter occupationen og
videre opfatte forholdet saaledes, at conductor, der ogsaa
senere inddrev afgifterne, beholdt dem for sig selv de første
fem aar, men senere maatte aflægge regnskab for dem. Men
nu handler denne indskrift ikke om conductors forhold til
godsets eier, men om de betingelser under hvilke coloner
kan occupere jord inden vedkommende saltus; den hele
indskrift er en slags forma perpetua, der fastsætter colonernes
vilkaar; i en saadan hører det hjemme, at der bestemmes
hvem colonerne havde at svare sin afgift til, først conductor,
senere procurator; men det passer derimod ikke her at
komme med en bestemmelse, der aldeles ikke angaar
occupanterne, men blot et indre forhold mellem conductor og
godsets eier eller intendant.
Betalte disse coloner andre afgifter end de allerede
nævnte? betalte de ogsaa skat til staten? Indskrifterne nævner
intet herom. Men de betalte vel den almindelige kopskat.
Denne svaredes vistnok direkte til procurator, saaledes at
colonen selv fik kvitteringssedlen (Scaevola, Dig. XIX 1, 52);
selvfølgelig kunde procurator imangel af betaling lade sælge
colonens ius possidendi til hans fædrene jordstykke (Mommsen,
Hermes 15 p. 407). For municipale munera var selvfølgelig
colonerne paa de ekstramunicipale keiserlige saltus frie.
Anderledes var det, ialfald til en begyndelse, med colonerne
paa de keiserlige godser, der laa inden et municipiums
territorium; angaaende disses pligt til munera handler en række
lovtekste og forordninger.
Colonbefolkningen paa en saadan keiserlig saltus havde
ingen politisk organisation, dannede ingen kommune. De
manglede dog ikke enhver organisation; man hører, at de
havde i sin spidse en saakaldt magister. Paa saltus
Burunitanus nævnes en saadan magister Gaius Julius Salaputis, der
besørger colonernes klage og keiserens afgjørelse hugget i
sten. Paa en anden saltus forekommer en lignende magister
ved navn P. Statilius Silvanus®. En lignende stilling indtog
' IV 29: «. .. cura agente G. Julio ...ope Salaputi magistro.»
? Revue arch. 21 (1893) p. 390 fra Henchir Salah: «Pro salute
Imperatorum Augustorum M. Aurelli Antonini Armeniaci liberorumque
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Jun 17 00:22:07 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r6/0051.html