Det romerske colonats udvikling. 39 quinquennio som de første fem aar efter occupationen og videre opfatte forholdet saaledes, at conductor, der ogsaa senere inddrev afgifterne, beholdt dem for sig selv de første fem aar, men senere maatte aflægge regnskab for dem. Men nu handler denne indskrift ikke om conductors forhold til godsets eier, men om de betingelser under hvilke coloner kan occupere jord inden vedkommende saltus; den hele indskrift er en slags forma perpetua, der fastsætter colonernes vilkaar; i en saadan hører det hjemme, at der bestemmes hvem colonerne havde at svare sin afgift til, først conductor, senere procurator; men det passer derimod ikke her at komme med en bestemmelse, der aldeles ikke angaar occupanterne, men blot et indre forhold mellem conductor og godsets eier eller intendant. Betalte disse coloner andre afgifter end de allerede nævnte? betalte de ogsaa skat til staten? Indskrifterne nævner intet herom. Men de betalte vel den almindelige kopskat. Denne svaredes vistnok direkte til procurator, saaledes at colonen selv fik kvitteringssedlen (Scaevola, Dig. XIX 1, 52); selvfølgelig kunde procurator imangel af betaling lade sælge colonens ius possidendi til hans fædrene jordstykke (Mommsen, Hermes 15 p. 407). For municipale munera var selvfølgelig colonerne paa de ekstramunicipale keiserlige saltus frie. Anderledes var det, ialfald til en begyndelse, med colonerne paa de keiserlige godser, der laa inden et municipiums territorium; angaaende disses pligt til munera handler en række lovtekste og forordninger. Colonbefolkningen paa en saadan keiserlig saltus havde ingen politisk organisation, dannede ingen kommune. De manglede dog ikke enhver organisation; man hører, at de havde i sin spidse en saakaldt magister. Paa saltus Burunitanus nævnes en saadan magister Gaius Julius Salaputis, der besørger colonernes klage og keiserens afgjørelse hugget i sten. Paa en anden saltus forekommer en lignende magister ved navn P. Statilius Silvanus®. En lignende stilling indtog ' IV 29: «. .. cura agente G. Julio ...ope Salaputi magistro.» ? Revue arch. 21 (1893) p. 390 fra Henchir Salah: «Pro salute Imperatorum Augustorum M. Aurelli Antonini Armeniaci liberorumque