44 A. Ræder: Det romerske colonats udvikling. i de keiserlige saltus, der maa betragtes som udgangspunktet for denne nydannelse. Det er saaledes paa de ekstraterritoriale saltus, at colonatet først udviklede sig i Africa. Manglen paa kommunalt selvstyre gjorde, at godseieren eller godsstyret her praktisk talt traadte i øvrigheds sted for den frie arbeiderstand, der sad som smaabrugere paa godset, og resultatet var det eiendommelige afhængighedsforhold, som karakteriserer colonatet. Hele denne udvikling, der fandt sted udenfor loven, kunde ikke undlade at have indvirkning paa forholdene inden de ikke ekstraterritoriale godser, især for saavidt disse tilhørte keiseren. Keiseren eiede nemlig meget jordegods, der laa inden kommunernes territorier. Colonerne paa disse godser var selvfølgelig oprindelig underkastet de municipale autoriteter; de modtog sin dom af de municipale domstole, de havde at bære de municipale munera. Allerede i det andet aarhundrede ser man imidlertid keiserne arbeide for at faa sine godser eximeret, sine coloner fritaget for enhver forpligtelse ligeoverfor kommunen’. I det 3dje aarhundrede maa disse bestræbelser have fundet sin afslutning, og alt keiseren tilhørende gods var praktisk talt eximeret og derved gjort afhængigt alene af den keiserlige godsadministration, d. v. s. det var kommet i ganske samme stilling som de oprindelig ekstraterritoriale saltus. Som bekjendt var det ikke blot keiserens jordegods, der gjennemløb denne udvikling; det samme var tilfældet med senatorstandens inden kommunernes grænser liggende eiendomme. Ogsaa disse eximeres lidt efter lidt, for endelig i den diokletiansk-konstantinske tid ganske at blive løst fra forbindelsen med vedkommende kommune. Haand i haand med denne tingenes gang foregaar forandringen i colonernes stilling; fra frie brugere beskyttet af de almindelige offentlige love, synker de ned til at blive en grundeieren afhængig, tilsidst stavnsbunden stand. 1 Dig. L 1, 38, 1: «Imperatores Antoninus et Verus Augusti rescripserunt colonos praediorum fisci muneribus fungi sine damno fisci oportere idque excutere praesidem adhibito procuratore debere.» Dig. L 6, 6, 11: «Coloni quoque Caesaris a muneribus liberantur ut idoneores praediis fiscalibus habeantur.» (Sluttes i næste hæfte.)