Nogle Bemærkninger til Aristophanes’ „Frøerne“. Af J. L. Heiberg. At første Del af Frøerne, som skildrer Dionysos’ Fataliteter paa Vejen til Hades, hvorfra han vil hente en tragisk Digter op til sin forladte Skueplads i Athen, hænger løst sammen med og tildels strider mod anden Halvdel, hvor han som Dommer skal afgjøre, om Aischylos eller Euripides skal sidde i Tragikerhøjsædet i Hades, er iøjnefaldende selv ved en flygtig Gjennemlæsning. Den rigtige Forklaring deraf er antydet af van Leeuwen (De Aristophane Euripidis censore, Amstelaed. 1876, Thesis XXVIII) og noget udførligere af v. Wilamowitz (Euripides Herakles I S. 2) og derefter udviklet nærmere i van Leeuwens Udgave af Frøerne (Lugd. Bat. 1896) S. IV ff. Det er indlysende, at Stykkets foreliggende Plan ikke kan være lagt, medens Sophokles levede; dengang behøvede Athen ikke at hente afdøde Tragikere op fra Hades. Deraf tør man slutte, at Tvekampen mellem Aischylos og Euripides er det oprindelige. Da Euripides’ Død oppe i Makedonien rygtedes i Athen i Begyndelsen af 406, har Aristophanes fattet Planen om at føre et Hovedslag mod sin gamle Fjende og hele den moderne Poesi i den Form, at han lod Aischylos og Euripides i Hades udkæmpe en Strid om Forsædet, som naturligvis skulde ende med Euripides’ complette Nederlag. Medens han var beskæftiget med Bearbejdelsen af denne Ide, døde Sophokles (formodenlig i Efteraaret 406), og dermed var Ideen umuliggjort; der var kommet en ny Prætendent til Ærespladsen i Hades, og det den Mand, hvem Aristophanes vistnok ligesom hele den ældre Slægt i Athen ansaa for selvskreven dertil. Hvis Aristophanes havde ladet Sophokles overtage Aischylos’ Rolle Nord. tidsskr. f. filol. 3die række. VII. 1