- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Tredie række : Syvende bind /
2

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 J. L. Heiberg: som Euripides’ Modstander, vilde for det første Aischylos, som dog maatte antages at have Thronen inde, hvis denne Fiction skulde opretholdes, have været en Anstødssten, som ikke lod sig fjerne, og dernæst vilde der ikke kunne gjøres det mindste komiske ud af den sejrende Part; Sophokles parodierer Aristophanes aldrig, medens han fint og sikkert, om end skaansomt og med skyldig Respect, rammer det gammeldags kantede og knudrede hos Aischylos. Han har derfor foretrukket at omarbejde sit oprindelige Thema saaledes, at han lod Dionysos selv dele den Bekymring, hvormed sikkert mange i Publicum har tænkt paa, hvem der nu efter Euripides’ og Sophokles’ Død skulde forherlige den næste Dionysosfest paa en værdig Maade, og i Løbet af de faa Maaneder mellem Sophokles’ Død og Frøernes Opførelse (Januar 405) har han da skrevet den ny Exposition med Dionysos’ latterlige Rejsegjenvordigheder. Deraf kommer den store Forskjel mellem første Halvdel med dens overordenligt morsomme, men løse og undertiden noget langtrukne Løjer og den meget omhyggeligt udarbejdede anden Del, hvor den æsthetiske Discussion føres med lige saa stor Grundighed og Skarphed som Rigdom paa ypperligt valgt Stof. Denne Hypothese om Stykkets Genesis lader sig hæve til Vished ved en nærmere Betragtning af Enkeltheder. Er den rigtig, maa Vanskelighederne vise sig væsenligt paa tre Punkter: Affindelsen med Sophokles, Sammenkoblingen af de to forskjellige Handlinger og Dionysos’ Dobbeltrolle at skaffe Athen en tragisk Digter og at dømme om Besiddelsen af Thronen i Hades. Hvad det første Punkt angaar, har v. Wilamowitz gjort opmærksom paa de mærkelige Paaskud, med hvilke Sophokles sættes ud af Spillet. V. 76 spørger Herakles, hvorfor Dionysos da ikke hellere vil hente Sophokles op fra Hades end Euripides, hvis der endelig skal hentes en Digter derfra; Dionysos svarer, at han først vil prøve Iophon for at se, hvad han formaar alene (som om der saa bagefter kunde blive Anledning til ogsaa at hente Sophokles op, naar det viser sig, at Iophon ikke duer), og at han dog under ingen Omstændigheder vil kunne forhindre, at den Gavtyv Euripides rømmer med ham op til Oververdnen, medens Sophokles er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jun 17 01:13:50 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r7/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free