4 J. L. Heiberg: bindelse med hinanden, men ikke anderledes, end at det brister, da det kommer til Stykket. I Samtalen mellem Plutons Tjener og Xanthias, som dog kjender sin Herre Dionysos’ Hensigt med Rejsen, gaas der ud fra, at det, der skal afgjøres, er, hvem af de to der skal sidde paa Højsædet i Hades, og det er ogsaa hele Tiden Forudsætningen for Kampen mellem Aischylos og Euripides (V. 830). Først V. 1414 ff. aabenbarer Pluton, at det tillige eller, da dette er umuligt, egenlig gjælder om, hvem af dem Dionysos skal have med sig op til Oververdnen, og giver ham Lov til, hvis han vil fælde en Dom, at tage den foretrukne med. Dionysos meddeler saa de to Digtere sin Hensigt, katekiserer dem om deres politiske Maximer, og, medens han før var vaklende (V. 1411 f.), erklærer han nu at ville tage Aischylos med. Hele dette Anhang til den, altsaa resultatsløse, æsthetiske Debat (V. 830—1410) gjør Indtryk af noget paaklistret — det omfatter knap 50 Vers —, og hvor lidet klart Situationen er gjennemført, ses af V. 1469, hvor Euripides pludseligt viser sig vidende om Dionysos’ Hensigt og i Besiddelse af hans Løfte om at komme med op til Oververdnen — ganske paa tvers af Forudsætningerne for alt det foregaaende. Hypothesen bekræftes altsaa paa alle Punkter. Af det oprindelige Udkast kan der altsaa ikke være andet tilbage end V. 830—1410, hvor Aischylos og Euripides parodierer hinandens Dramaer. Men selv dette Stykke maa være omarbejdet. Det er nemlig ganske usandsynligt, at Dionysos har været Dommer i det oprindelige Udkast; dette Hverv maatte dog naturligt tilkomme Pluton. Nu kan ganske vist en Del af Dionysos’ Repliquer udenvidere være overført til ham fra Pluton, men. de fleste maa være skrevne fra først af for Dionysos paa Grund af deres scurrile Charakter, som Aischylos V. 1150 lader ham høre. At Dionysos har afløst Pluton som Dommer, bliver yderligere sandsynligt derved, at Plutons Fremtræden — han er nødvendig for Slutningseffecten — nu er ganske umotiveret; han kommer ganske pludseligt g uventet ud af Paladset V. 1411, hvor Dionysos henvender sig til ham; kun ved hans Indtræden bliver den abrupte Standsning af Discussionen begribelig. Parabasen kan i sine Hovedtræk have hørt til det første Udkast; men naar Choret Θ v