Nogle Bemærkninger til Aristophanes’ «Frøerne». 3 «tilfreds hisset, som han var det her.» Det er jo meget vittigt fundet paa, og overhovedet kan man overfor en saa uudtømmelig Opfindsomhed som Aristophanes’ ikke vente at finde meget iøjnefaldende Fuger; men Tvangen mærkes dog; det er en Indvending fra Tilskuerne, der skal afvæbnes. Ganske det samme gjælder om V. 786 ff., hvor Xanthias spørger, hvordan det kan være, at Sopbokles ikke gjorde Fordring paa Ærespladsen, og faar til Svar, at han ved sin Ankomst til Hades hilste venligt paa Aischylos, som gav ham Plads ved sin Side, og nu vil afvente Stridens Udgang for eventuelt at kæmpe med Euripides om Forrangen, hvis Aischylos skulde blive besejret. V. 1516 endelig paalægger Aischylos ved sin Bortgang til Oververdnen Pluton at overgive Æressædet til Sophokles at bevare «til jeg maaske engang kommer herned igjen». Heller ikke denne Situation taaler ret vel at tænkes tilende. Overgangen mellem de to Handlinger dannes af en Scene mellem Xanthias og en af Plutons Tjenere, som V. 738 kommer sammen ud af Plutons Palads. De gjør endel Løjer, men har ellers intetsomhelst nyttigt eller nødvendigt at foretage sig uden netop at forberede og forklare den paafølgende Kamp mellem Aischylos og Euripides; da det første Bulder af Skænderiet høres ud fra Paladset, forsvinder de skyndsomst. Αἱ Aristophanes har benyttet denne Samtale til at forklare, hvordan Aischylos og Sophokles har affundet sig med hinanden, og hvorfor Sophokles ikke optræder, har vi set. Men han har tillige ved den dækket over en anden Mislighed, som var en Følge af den forandrede Plan. Det ene naturlige havde dog været, at der strax ved Euripides’ Ankomst til Hades var truffet en Afgjørelse om hans Fordring paa Thronen, og saaledes har Disputen mellem ham og Aischylos utvivlsomt været tænkt i den oprindelige Plan. Nu er der jo imidlertid gaaet nogle Maaneder siden hans Død, og Aristophanes forklarer da denne Opsættelse med, at Euripides har brugt Tiden til at agitere mellem Pakket i Hades (V. 771 ff.), som han fik til at forlange en formelig Proces, og med, at man ikke har kunnet finde nogen Dommer (V. 805 ff.), før den sagkyndige Dionysos kom. Dermed er tillige Dionysos’ to absolut uforenelige Opgaver sat i For-