8 J. L. Heiberg: Aristophanes’ «Frøerne». under Chorets Indmarche ad ὁ (354; V. 323—53 synges udenfor Scenen). Under de følgende Sange passerer Choret over mod a, hvor Dionysos V. 431 efter at være gaaet lidt frem — Xanthias er efter V. 438 bleven saa langt tilbage ved a, at han ikke har hørt den foregaaende Repliquevexel — henvender sig til Chorføreren. Derefter gjør Choret omkring og marcherer (440) over mod ὁ, hvor en Del midlertidigt forsvinder, som ovenfor udviklet, medens Resten bliver staaende ved ῥ. Imens gaar Xanthias og Dionysos op mod Paladset (460). Sivdecorationen maa under de foregaaende Chorsange paa en eller anden Maade være bleven fjernet. Da der i Athen ingen underjordisk Gang har været til Orchestra, kan det ikke være foregaaet uden Omstændelighed; den er vel bleven halet hen til Bagvæggen og ud af den, medens Publicums Opmærksomhed var fængslet af Chorets Dans. Forøvrigt har man neppe taget sig den Slags Illusionsforstyrrelser nær; det Æsel, som Xanthias V. 35 staar af, forsvinder fra det Øjeblik af sporløst; det har gjort sin Nytte ved at give Anledning til alskens Løjer og er nu paa en eller anden Maade bleven afhentet og fjernet. Det er klart, at hele Stykket maa være spillet i Orchestra. Scholierne, som gaar ud fra Forestillingen om en ophøjet Scene, kommer oftere i Forlegenhed; ved V. 297 griber de endog til den fortvivlede Udvej at antage, at Dionysos hele Tiden har været ledsaget af sin Præst (i nogle Hdss. er denne endog opført paa Personlisten og har faaet V. 298 og 300 tildelt); men efter nogen Talen frem og tilbage kommer de dog til det fornuftige Resultat: φαίνονται où% εἶναι ἐπὶ τοῦ λογείου ἀλλ᾽ ἐπὶ τῆς ὀρχήστρας, ἐν ἧ Ó Διόνυσος ἐνέβη καὶ ὃ πλοῦς ἐπετελεῖτο.