30 Joh. Forchhammer: Anm. af Peter, Röm. Kaiserzeit. gilum somno cadentia membra transiluit», einen Schiffer aufsucht, um sich nach Italien hinüberfahren zu lassen.» Det hører til den tydske Skarpsindigheds Opgaver ikke blot at finde Uligheder mellem forskellige Forfatteres Beretninger om samme Begivenhed og saa forklare dem, men ogsaa at finde Ligheder mellem forskellige Forfatteres Beretninger om forskellige Begivenheder og saa forklare dem. En vis Lighed mellem de to ovennævnte Steder er der unægtelig. Nu kan Lukan, der skrev under Nero, ikke have benyttet Tacitus, der skrev under Trajan; men — selv om man indrømmer et nøjere Slægtskab mellem de to Steder — maa Tacitus derfor nødvendigvis have benyttet Lukan? Germanicus var en ualmindelig elsket Personlighed; det var naturligt, at der var mange Fortællinger i Omløb om ham. Der er ikke Spor af Grund til at tvivle om, at Germanicus kan have baaret sig saaledes ad, som Tacitus skriver. Om Tacitus har øst Fortællingen af en ældre Historieskriver eller af Folkemunde, er temmelig ligegyldigt. Vil man saa ikke slaa sig til Taals med, at Lukans Beretning om Cæsar ogsaa har en historisk Kærne — og det er ganske vist min Mening —, saa ligger det dog nærmere at tro, at Digteren Lukan har hørt denne Historie om Germanicus og med fuld digterisk Frihed overført Træk derfra paa sin Cæsar. Det omfangsrige Værk falder i seks Bøger. Den første (I 1—158) handler om det læsende Publikum, dets historiske Dannelse og Interesse. Ligesom de andre Bøger tager den sin Indledning i Slutningen af Republiken. Den anden Bog (I 159— 271) taler om de historiske Aktstykker og Samtidiges Optegnelser, tredie (I 273—480) om den Overlevering, der udgaar fra Kejseren og Hoffet, fjerde (II 1—114) om den Overlevering, der — modsat den første — udgaar fra Senatskredsene. Femte Bog (II 115—176) behandler ganske specielt den hedenske historiske Litteratur i det fjerde Aarhundrede; Indholdet af sjette Bog er ovenfor givet. Denne Plan for Værket fører det med sig, at den, der ønsker at benytte det for en enkelt Tids eller Forfatters Vedkommende, vil finde det, han søger, spredt i flere Bøger. Denne Ulempe er afhjulpet ved et omhyggelig udarbejdet Register. Desuden findes en Tidstavle fra Aar 30 f. Chr. til Aar 525 efter Chr. Bogen er — hvad der end kan være at indvende mod Enkeltheder — højst læseværdig, skreven i et tiltalende Sprog med sikkert Herredømme over det rige Stof og en i det hele sund Kritik, lige interessant for Historikeren og Filologen. April 1898. Joh. Forchhammer.