Lykisk. 77 Sagen i sine Hænder, døde af Feber; i Rejsebeskrivelsen (Travels in Lycia in company with T. Daniell by Lieut. Spratt and Prof. Forbes I—II 1847) indeholdes 36 lykiske Indskrifter (behandlede af Sharpe); Daniell havde imidlertid afskrevet endnu flere Indskrifter, men hans memorandum book, som indeholdt disse Indskrifter, synes at være gået tabt; Benndorf søgte 1884 forgæves efter den i London, men fandt i British Museum Afskrifter, som Samuel Birch havde taget deraf. Kun liden Betydning fik på Grund af sin forsinkede Fremkomst Franskmanden Texier’s Værk, Déscription de l'Asie mineure faite par ordre du gouvernement français de 1833 à 1837, I 1839, II og III 1849. Endelig rejste Tyskeren August Schönborn i Lykien 1841—42 og 1851. De af ham afskrevne Indskrifter blev tilligemed de allerede udgivne efter Schönborns Død sammenstillede til et Corpus of Lycian Inscriptions af den bekendte klassiske Filolog og Hesychios-Udgiver Moriz Schmidt, født i Breslau 1823, død 1888 (The Lycian Inscriptions after the accurate copies of the late Augustus Schönborn, Jena 1868). Moriz Schmidt er den, som har lagt Grunden til en videnskabelig Behandling af Lykisk; man må især nævne hans «Vorstudien zur Entzifferung der lykischen Sprachdenkmäler» i Kuhn og Schleicher’s Beiträge zur vergleichenden Sprachforschung, V (hvor han bestemmer Tegnenes Betydning; rekapituleret i Indledningen til det ovenfor nævnte Corpus), og «Neue lykische Studien», Jena 1869, hvor han giver to Fortegnelser over alle Ord i Indskrifterne; i den sidste Fortegnelse er Ordene stavede bagfra og ordnede derefter. Disse Fortegnelser er endnu et uundværligt Hjælpemiddel, endskönt de er blevne stærkt antikverede ved ny Fund, nöjagtigere Læsning og mere indtrængende Forståelse af Indskrifterne. Blandt dem, der arbejdede videre på dette Grundlag, var især to tyske Forskere: Savelsberg (Beiträge zur Entzifferung der lykischen Sprachdenkmäler I—II Bonn 1874—78; heri nogle Indskrifter, som Moriz Schmidt havde glemt i sit Corpus) og Deecke (i Tidsskriftet Beiträge zur Kunde der indogermanischen Sprachen XII, XIII og XIV, og Berliner philologische Wochenschrift 1888 Nr. 26). Savelsbergs Arbejder har ikke det allerbedste Lov på sig på Grund af hans vilde Etymologiseren, men de er dog på ingen Måde uden Betydning. Imidlertid har Materialet i den nyere Tid fået en betydelig Tilvækst ved videnskabelige Ekspeditioner, som den østerrigske Regering har foranstaltet; der foreligger en stor Rejsebeskrivelse i to tykke Foliobind: Reisen im südwestlichen Kleinasien. Bd. I: Reisen in Lykien