Denominative verber. 118 bælge en ræv betyder snarere at trække bælgen af ræven end trække ræven ud af bælgen; det samme gælder ordet at hase og tysk ħülsen; at ribbe synes derimod at betyde «fjærne fra ribberne», men er langt fra sikkert; i den nygræske dialekt paa Ikaros findes et οὐκίζω «udrydde» ved siden af ξοικίζω (Idg. F. II 414), men det beviser heller ikke stort; og man savner derfor passende analogier til at opfatte ffr. boiter, der staar midt imellem emboiter og déboiter, som intransitiv til det sidste med betydningen «komme ud af led». Et blik paa disse sammensatte verbers dannelsesmaade vil forøvrigt vise, at man ikke er berettiget til at vente, at der i alle tilfælde skulde existere tilsvarende usammensatte, eller at saadanne skulde være mulige. Vi har jo her næmlig ikke med egenlige sammensætninger at gøre, men med parasyntetiske dannelser. Fr. arriver er ikke at opfatte som ad + ripare, men som ad + ripam + verbalendelse; lat. i/aqueare er in + laqueum + are, gr. ἀποκραγίζω er en afledning af forholdsleddet ἀπὸ χρανίου og saa fremdeles, paa samme maade som der i stor mængde findes nominale dannelser af denne art (fr. circumpolaire, gr. παραϑαλάσσιος etc. ; Brugm. Grundr. Il 30). Derfor kan der af et udtryk som post tergum afledes et verbum postergare, af per agrum peragrare, af trans fretum transfretare, uden at man finder enkelte verber med samme betydning (sml. dog da. overvintre — lat. ħhiemari — gr. χειμωνίζω). Ved siden af sammensætninger af denne art findes der nu en række andre, der ved første øjekast synes at være analoge med disse, men som snart vil vise sig at være væsenlig forskellige derfra. Det er verber som f. ex. fr. embáâáter og déplumer. Her er stamordet ikke styret af præpositionen, men denne gaar paa verbets objekt. Usammensat svarer hertil paa den ene side ord som da. sade (fr. bâter), paa den anden side ord som gæfl/e (fisk) (Mikkelsen af. st. 6) og 7)), d. v. s. verber, der betyder at anbringe paa, forsyne med eller modsat at fjærne en genstand. Den første art sammensætninger (fr. embâåter, empanacher, embouter, endenter) er udenfor romansk ikke særlig hyppige i modsætning til den store mængde usammensatte verber af samme art, af hvilke dog mange kun optræder i perf. partic., f. ex. fr. 8*