114 Kr. Sandfeld Jensen : nævnte forfatter, for navnlig at betragte nogle af de tilfælde, i hvilke et denominativt verbum kan optræde i sammensætning med en præposition. Thi skønt dette punkt slet ikke berøres anførte sted i grammatikken, og skønt v. Paucker afviser det som uden betydning for fastsættelsen af de semasiologiske principper, er det dog ikke ganske uden interesse. Verber, der er afledede af et ord, som betegner et sted eller lignende, betyder: a) at komme til dette sted, b) anbringe sammesteds, f. ex. da. /avne, lande, strande, vande, (om Kugler, der slaar i vandet), /imle — jorde (1. humare, ‘ikke: dække med jord), spidde, fængsle, lat. locare, οἷς. Gaar vi udenfor dansk, finder vi hyppigt i andre sprog svarende hertil præpositive dannelser som fÍ. ex. fr. enterrer, lal. inhumare, fr. embrocher, empaler, encager, entonner (men da. fade), engainer (men on. slíðra), encoffrer (ved siden af coffrer putte i hullet), encloitrer, emprisonner, ete.; gr. ἐγτειχίζω;; ogsaa danske verber som indramme og tilsvarende tyske med ein- hører herhen. Som exempler paa intransitiver kan anføres fr. arriver < adripare, engouffrer styrte i en afgrund. Af samme dannelse som disse ord er endel verber, der er sammensatte med præpositionen «af», f. ex. gr. ἀποκρανίζω rive bort fra issen, ἀποχειρόω tage ud af ens hænder (sml. da. afhænde lade gaa ud af hænderne), ἐξοικίζω udjage (i ngr. udvandre), lat. aboculare fjærne fra øjnene (Seneca Ep. XLVII 9; Petron. Sat. 62, 67), fr. dépiquer tærske (prov. laaneord), dérocher; da. affade, afpramme (afbælge, usikkert, da der kan disputeres om, hvorvidt man tager ærterne af bælgen eller bælgen af ærterne; kun i første tilfælde hører det herhen). Intransitiver: gr. ἐξοικέω udvandre, fr. dépayser, échapper < excappare (i rum. derimod tr.: scăpa frelse), ital. abbrivare afsejle. Hvis der nu til disse verber kunde svare usammensatte, vilde det være det samme som, at verber af ovenfor nævnte klasse ogsaa kunde have betydningen af at forlade et sted eller fjærne fra et sted. Men dette synes at være meget tvivlsomt, og jeg ser mig i hvert fald ikke i stand til at anføre noget fuldkommen sikkert exempel: da. bælge (ærter) er ifølge det ovenfor bemærkede tvetydigt, og udtrykket at