Denominative verber. "117 i denne henseende, idet nogle foretrækker anvendelsen af en præposition, mens andre helt omskriver udtrykket. Man finder derfor kun sjældent saa smuk en overensstemmelse, som der findes mellem de verber, der er afledte af ordene for loppe og lus. Det hedder da. /oppe, ty. flöħen (v.s. af entflöhen), engl. to flea, rum. puricá « lat. pulicare (dog fr. épucer, sp. espulgar < expulicare), ngr. ψυλλίζω, alb. pl'eston, magy. bolházni, litau. blusineti, da. luse, lyske (sbst. (using), ty. lausen (v. 5. af ablausen), engl. louse, rum. păduchiá < lat. pediculare, fr. pouiller (v. s. af épouiller), lat. cimicare (cimer), gr. φϑειριζάω, ngr. φϑειρίζω, ψειοίζω (ψεῖρα), κορίζω (κόριξα punaise), alb. morit, lit. utineti. Det hører jo til undtagelserne, at man sætter disse smaadyr paa nogen eller noget, naar man da ikke er saa ondskabsfuld som Panurge hos Rabelais (Il 16), og kun i polsk har jeg fundet et verbum som pchlić «mit flöhen bevölkern». I det følgende meddeler jeg en liste over saadanne verber, som jeg lejlighedsvis har samlet, ordnede efter stamordet. Hoved: mht. /oubeten, nt. dial. köpfen, magy. fejezni (v. 5. af lefejezni), engl. poll kappe, head, (behead; be- er her analogisk, findes ogsaa med privativ betydning ved et par andre verber med et verbum som bes/kear som udgangspunkt). — Derimod fr. décapiter, ty. enthaupten, gr. ἀποκεφαλίζω etc. [/a couppe testée Rabelais II 30 er en omstilling af /a teste coupée]. Haar: lat. pilare (v. s. af ezpilare plyndre) >, fr. peler, den opr. betydn. bevaret i oldfransk, f. ex. gernuns peler Pél. de Charlem. 588, og i mod. fr. peler un cochon, ellers med udvidet betydning som saa mange af den slags ord; sp. pelar, it. pelare (v. s. af spelare), sbst. pelamento; rum. păruesc. 'Afledning: lat piluccare > it. piluccare Trauben abbeeren, prov. pelucar, picard. pluquer (men fr. éplucher), da. plukke. Fr. bourrer i jægersproget — enlever la bourre. Ru. flocăesc rupfen (af floc); got. kapillón rage haaret af; magy. szörözni; ty. hären, haaren i garversproget = enthaaren og dial. — rupfen; i norsk dial. æra; serbisk čupati rupfen (af ċupa haartot). Skæg: fr. f barber, da. barbere, engl. barber, (derimod it. sbarbare).