128 V. Knös: Anm. af Gloeckner, Homer. Part. Il. ikke altid samlede foran eller efter vedkommende Afsnit, men ofte strøede omkring hvor det kan falde sig. Usikre Exempler (med Bemærkning om Usikkerheden) staaer mellem de sikre; o. s. v. Man kan vanskelig tænke sig at den ellers forstandige og kyndige Udgiver ikke skulde have haft Øje for sligt. Maaskee har ydre Grunde været bestemmende for ham; men det kan ogsaa tænkes, at «Pietet» mod Neue har spillet en Rolle. I saa Fald bør det dog siges, at den eneste berettigede Pietet overfor et Værk, der ikke er et Udtryk for Aand, men alene for Flid og Samvittighedsfuldhed, er at gjøre det saa godt og brugbart som muligt; dets Form har intet Krav paa Skaansel. A. B. Drachmann. F, Gloeckner, Homerische Partikeln mit neuen Bedeutungen. Beiträge zur Lexikographie und zur Interpretation der homerischen Gedichte. Erstes Heft: κε. Leipzig 1897, Teubner. IV--58 pp. Is qui seripsit hunc¢ libellum, cujus mentionem temporibus dilatam nunc demum facio, contendit particulam κὲν ex eadem radice, qua κεῖ (ἐκεῖ) κεῖνος (ἐκεῖνος), ortam esse et respondere germanicæ particulæ accentu carenti «dă» («dănn») eaque particula interpretandam esse. At neque etymologica quæstio suis numeris absoluta est, cum gravissimas ipsas doctorum virorum sententias Gloeckner silentio præterierit, dico KLangii, Zeitschr. f. d. Oesterr. Gymn, IX 51, et Delbrückii, Synt. Forsch. I 88 (cf. Kühner-Gerth, Satzl. I 208), neque locorum allatorum interpretatione quicquam videtur profecisse. © 454 τὸ δέ κεν τετελεσμένον ἧεν hoc modo interpretatur (p. 36): «das aber, sieh’, wäre vollendet» (oder: «das aber wäre da vollendet»). Sed unde illum modum coniunctivum «wäre» habemus? Particula illa germanica «dă», ni fallor, et addi potest et omitti non mutata significatione sententiæ, sed particula græca χὲν hic certe non potest omitti. Nam τὸ δὲ tcτελεσμένον ἦεν «id perfectum erat» aliud prorsus est ac τὸ δέ κεν τετελεσμένον ἦεν «id perfectum esset». Ceterum apparet hæc verba iis, quæ sequuntur, verbis explicari: οὐκ ἂν ἐφ᾽ ὑμετέρων ὀχέων... ἂψ ἐς ᾿Ολυμπον ἵκεσϑον «non in vestris curribus retro in Olympum venissetis», ubi particula ἂν eadem vice qua zèv in ea, quæ præcedit, sententia fungitur. Quam ob causam haud scio an demonstrandum fuerit etiam particulam ày eandem habere significationem. Recte quidem de vi particulæ κὲν in ejusmodi sententiis positæ disserit ad 7' 56 (p. 34). Sed qua ratione ea verba cum nova illa huius particulæ significatione consentiant, non fa- | 4 | ,