134 Finnur Jónsson: Anm. af bruges åbenbart i betydningen at «male på en kværn»). Ringbryderen [manden] plöjer med skibets stavn (køl) skibenes bakkede land [det bølgende hav]». Udg. udtaler s. XVI, at ved dette vers kan et vist kendskab til et gammelt sagn om Amloði konstateres. Det er også alt. Der skulde udg. have sat punktum; men istedenfor giver han hele den ganske uvedkommende historie om den nævnte Snæbjọrn galte, der intet som helst oplyser. I § 2 giver udg. et uddrag af Saxos fortælling om Hamlet. som han synes at ville knytte til norsk-islandske hjemmelsmænd, men det hele er ganske løst fremstillet (formodninger om tabte isl. digte) og uden resultat. Derefter kommer udg. ind på forholdet mellem enkelte træk, som sagnet har fælles med Brutussagnet. Prof. Detter har tidligere behandlet sagen og er kommen til det resultat, at sagnet var overført fra Brutus på Hamlet, ja, at Amlóði (9: Aml-óði, óði cf. óðr) var en oversættelse af ordet Brutus. Dette vil udg. — og med fuld ret — ikke erkende for rigtigt, men han antager dog hos Saxo lån fra det klassiske sagn. I øvrigt har dette intet med «Hamlet på Island» at göre, da de pågældende sagntræk (særlig guldet i de hule stokke) ikke findes i Ambales saga. Ligeså overflødigt var det i denne sammenhæng at komme ind på spörgsmålet Horvendillus-Orvandill og det angels. FEárendel, hvad der heller ikke fører til noget resultat. I § 3 drøfter udg. forholdet mellem Hamlet og Havelok danske; sagnet om den sidste fremstilles, hvilket atter fører til vidtløftige betragtninger af historiske personer og begivenheder i Vesten (Olaf kváran, Sigtrygg, Brunanborgslaget osv.) De resultater, som her fremføres, er imidlertid kun løse gisninger, beroende på tvivlsomme kombinationer. Kun ét gammelt kildested af en vis betydning anføres af udg., nemlig et keltisk vers, hvori navnet Amħlaide skal forekomme. Dette skal være — Aml/óði; andre har her antaget en skrivefejl for Amhħlaibe (— Anlaf, Olaf) hvad der sikkert er rigtigt. Udg. fastholder formen og identificerer den person, der her skal menes, med en vikingekonge Sitric kaldt caoch (ΞΞΞ enöjet) eller gale," hvilket skal være!= galiðr = galinn. For dette «galinn» skal en Kelter så have indsat sit amhlaide (= Awl6ði); dette navn skal altså være oprindelig keltisk, og ikke nordisk. Alt dette sker åbenbart for at få en tilknytning i stand med Vesten, med Irland og England (og altså også med Shakespeare). Men det hele er uvidenskabelige og lidet sandsynlige kombinationer, der tilmed har overmåde lidt at göre med Hamletsagnet på islandsk grund. At komme nærmere ind på en kritik af enkelthederne er næppe nødvendigt. I § 4 omtaler udg. den isl. Ambalessaga, dens alder og håndskrifterne. Den ældste udtalelse om den findes hos Torfæus, som siger, at han i sin barndom har hørt sagaen om Amloòði; : Hvad denne umulige form skal göre godt for, er ikke indlysende. i i A a ὅλ,