Gollancz, Hamlet in Iceland. 138 mellem dem og Saxo, fra hvis skrift de vistnok middelbart stammer. Hvorvidt noget af dem beror på det gamle norsk-islandske sagn, forekommer mig meget usikkert og usandsynligt. Men dette har udgiveren, mærkeligt nok, slet ikke indladt sig på at drøfte eller undersøge. Derved får hans udgave mindre betydning. I den forholdsvis vidtløftige «Introduction» diskuteres endel spörgsmål vedrørende sagnets forekomst i de ældste tider på nordisk grund. Vi vil dvæle lidt ved indledningen. Udgiveren begynder her med et vers af digteren Snæbjọrn (tra 10. årh.), der af udg. ganske ukritisk og uden videre identificeres med en Snæbjọrn galte, hvis udførlige slægtregister gives på en tavle foran i bogen; af denne ses, at han var i slægt med irske konger, — hvilket så for udg. får en særlig betydning. Det nævnte vers lyder således: Hvatt kveða hræra Grotta hergrimmastan skerja út fyr jarðar skauti eylúðrs níu brúðir, pær es (lungs) fyr lọngu l1íð-meldr (skipa hlíðar baugskerðir rístr barði ból) Amlóða mólu. Dette forklares af udg. på den gamle, gængse måde uden nogen selvstændighed; udg. ved ikke, at det af metriske grunde må hedde /źð...hlíðar med langt i, og hans drøftelse fører ikke forståelsen αἵ verset et hår videre, ja, han forklarer ordet ey/úðr (som <the island-quern, the Ocean-Mill, the Sea, the Sea god, and, finally, Æsgir»!) aldeles urigtig. Verset bör naturligst opfattes på følgende måde: Kveða níu brúðir skerja hræra Πποαίί hergrimmastan eylúðrs grotta út fyr jarðar skauti 2: «man siger. at skærenes ni brude [de 9 ægisdøtre, der leger om skærene; dér er brændingen stærkest] voldsomt bevæger ø kassens grotte [Zúðr betyder den firkantede kasse, hvori kværnstenene ligger; den øerne omgivende kasse, øernes leje, er havet; havets grotte er malströmmen eller her vistnok havet i stærkt oprør overhovedet], grusom mod mænd [hermed hentydes også til det virkelige sagn om Grotte, der bl. a. «malede» hær mod kong Frode], udfor jordens skød.» — þær es fyr longu mólu Amlóða meldr-liíð [således har G. Vigfússon vistnok med rette opfattet ordstillingen]; baugskerðir rístr lungs barði skipa hlíðarból, 9: «de, som for længe siden [1 urgamle tider] malede på Amlodes mel-skib [— kværn; jfr. den på verset følgende forklaring: Hér er kallat hafit Amlóða kvern; Saxos fremstilling er nærbeslægtet hermed; «melskib» er egl. det samme som /úðr, kværnkassen, mala kvern (acc.)