136 Finnur Jónsson: Anm. af Gollancz, Hamlet in Iceland. kendes ikke (s. lxix.; men vel bjáni). Udg.s kundskaber og indsigt i isl. litteraturhistorie måles ved påstande som, at «de store sagaer allerede i 13. årh. var blevne unread classics», — intet er urigtigere end dette, — eller at «Sæmund frode vistnok har skrevet eller afskrevet annaler»; til støtte herfor anføres. at Sæmund påberåbes som hjemmelsmand i et isl. annalværk. Litterære gengangere er også sejlivede. — De rímur-aftryk, jeg har været i stand til at kontrollere, er ikke altid rigtige. S. 197, v. 42 står der i hdskr. síróřkleg (strákleg passer slet ikke), s. 201, v. 74 50 ΚᾺ] der stå γάδιισί, [i v. 713 er færst skrivefejl f. fært]; s. 202, v. 52 er frekt galt f. for-, v. 62 samlega f. sannlega, s. 203, 1. 11 f. n. mangler zú efter það, s. 3042 er máttar galt f. maktar, 2051 grimmur f. grimdar, 205 f.n. riki f. landi, 20611 hvila f. hvilu-, 26 mestan heiður t. mesta frægð, 88 Skal f. mun, 207 10 f. n. talar f. tjer osv. I håndskriftprøven III s. 243 er der flere fejl; i sidste linje mangler hernum foran að. Ligeledes er der fejl i aftrykket VII. s. 244 f. Hvad aftrykket VIII (Brjámssaga) angår, er udg.s måde at gengive på höjst misvisende. Man skulde tro, at det var udgivet direkte efter det A. M.ske hdskr., der straks efter titlen anføres. Men man opdager, at det er et aftryk af Isl. þjóðsögur, hvor teksten er rettet og sproget gjort bedre. Ikke engang fejlen i Isl. þjóðs. «A. M. 602 E» f. «602 D» er rettet af udg. At udg. selv ikke ganske er i stand til at læse et isl. hdskr., viser det lille vers efter et hdskr. i British Museum, som udg. anfører efter sin «Preface», hvor han i 2. linje trykker brenn (= burn i overs.); dette er fejllæst f. lúinn (er eg i fingrum lúinn), hvad metrum og det tilsvarende rim i 1. 4 (búinn) klart viser. Det rigtige kunde udg. også have set i Handritaskrá hins ísl, bókm. fjel. II 28 (en bog, han jo har kendt), hvor også det rigtige sá (for sú!, i 1. 4) findes. Bogen er godt trykt og flot udstyret; altfor flot kunde man synes, i forhold til det lidet vigtige sagaprodukt”, den indeholder, ' Som kuriosum kan det anføres, at jættekvinderne Fenja og Menja nu er bragt op i en höjere sfære, de kaldes Valkyrier s. XII. ? Jeg skal her göre opmærksom på, at dr. 0. Jiriczek i Germanistische abhandlungen XII (1896) har givet et fyldigt og godt uddrag af sagaen; denne afhandling har hr. Gollancz kendt. Dr. Jiriczek har sammenlignet 3 hdskrr. og anfører de nødvendige afvigelser (det ses heraf, at hr. Gollancz’ hdskr. står nærmest ved ý hos Jiriczek). Han giver til slut en kort og klar sammenstilling af sagnets hovedtræk hos Saxo og i sagaen, og kommer til det resultat, at sagaens ægte sagntræk om Amlet ikke er hæntede fra en mundtlig isl. tradition, men at de går tilbage til Saxo. Heri har dr. Jiriczek ganske ret. Herved forklares sagaens afvigelser fra Saxo på det bedste. Jeg kan i det hele anbefale dem, der ønsker kort og klar besked om sagen, at læse dr. Jiriczek’s afhandling fremfor at fordybe sig i hr. Gollancz’s svævende og resultatløse betragtninger, der desuden helt σἂν udenom, hvad der er hovedsagen.