- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Tredie række : Syvende bind /
143

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Modestov, De Siculorum origine. 148 han drager (S. 19) den Slutning, at Sikulerne må have været uden Slægtskab med de italiske Folk, siden de efter at være fordrevne fra Latium (af Latinerne) ikke fandt Støtte hos nogensomhelst italisk Stamme, men måtte vige længere og længere mod Syd og først fandt Ro hinsides Strædet. Denne Anskuelse støttes efter Modestovs Mening ved en Række Undersøgelser af den italienske Arkæolog Orsi. Efter et udførligt Referat af Orsis arkæologiske Undersøgelser på Sicilien, anstilles 8S. 52 f. en Sammenligning med de arkæologiske Fund i Terramarerne, idet Modestov anser det for uimodsigeligt, at vi her forefinder de italiske Folks Urkultur. Disse Fund afviger imidlertid så stærkt fra Fundene i de siciliske Klippegrave, at Sikulerne efter Modestovs Mening ikke kan have været beslægtede med Italikerne; navnlig skal Italikerne fra deres første Optræden på den apenninske Halvø have været i Besiddelse af Broncekulturen, medens de ældste Fund på sikulisk Område tilhører den neolithiske Periode. Modestov påviser, at hans Anskuelse ikke gendrives af de Glosser, som man undertiden har beråbt sig på i denne Sammenhæng; Ord som λίτρα har de siciliske Grækere sandsynligvis ikke fået fra Sikulerne, men fra Romerne; ligeså λέπορις «Hare», μοῖτον «mutuum», κάρκαρον «Fængsel» o.s.v. Modestovs Avtoritet på det anthropologiske Område er Italieneren Sergi, som på Grundlag af kraniologiske Undersøgelser henfører Befolkningen omkring Middelhavet til en Race, hvis Hjem skal være Afrika ved den arabiske Bugt. Modestov afviser dette for Grækernes og Romernes Vedkommende på Grund af deres Sprog, men anerkender Sergis Resultater for Iberernes, Ligurernes, Sikulernes Vedkommende. En sådan Sammenblanding af kraniologiske og sproglige Argumenter kan imidlertid ikke billiges; hvis man forkaster Sergis Anskuelse for Grækernes og Romernes Vedkommende, er den med det samme forkastet i sin Helhed; hvis man anerkender den for Iberer, Ligurer og Sikuler, må den også anerkendes for Grækere og Romere, og det er da med det samme givet, at Anthropologien ikke lærer os noget om Sprogforhold. En Ret til at lade Sergis Theori gælde for den ene af de to Grupper, men ikke for den anden vilde kun kunne vindes ved Hjælp af kraniologiske Beviser, men hertil gör Modestov intetsomhelst Tilløb. Under disse Omstændigheder må Anthropologien fuldstændig lades ude af Spillet, og da man også meget let kan unddrage sig Modestovs arkæologiske Bevisførelse, står vi ved et non liquet. Modestov har imidlertid overset, at der eksisterer en sikulisk Indskrift på en Vase i Karlsruhe, som stammer fra Byen Centuripae. Denne Indskrift behandles af Thurneysen, Zeitschrift f. vergleichende Sprachforschung XXXV 212—221; med den af Thurneysen foreslåede Ordadskillelse lyder Indskriften :

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jun 17 01:13:50 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r7/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free