Papyrusfundene i Oxyrhynchos. 159 Appianos har faaet sin Dom og skal føres bort fra Kejseren, da intet Forsvar mere kan hjælpe ham. En af hans Ledsagere, Heliodoros, trøster ham med, at det er en Ære for ham at dø for sit elskede Fædreland. Kejseren kalder ham tilbage og spørger: «Veed du nu ikke, hvem du taler med?» Appianos: «Jo vel, Appianos taler med en Tyran.» Kejseren: «Nej, med en Konge.» Appianos: <Sig ikke det. For din Fader, højsalig Antoninus, passede Kejserværdigheden (αὐτοκρατορεύειν). Hør engang: For det Første var han en Filosof, for det Andet brød han sig ikke om Penge, for det Tredie var han en Ven af alt Godt. Men du har de motsatte Egenskaber: du er en Tyran, en Hader af det Gode og en udannet Person.» Kejseren befalede da, at han skulde føres til Retterstedet, men Appianos bad om at maatte blive ført derhen i en Dragt, der stemmede med hans fornemme Byrd, hvilket Kejseren tiliod ham. Paa Vejen gjennem Byen raabte Appianos op og opfordrede Romerne til at komme hid og se en fornem Alexandriner blive ført til Døden. Da det blev meldt Kejseren, at der var Spektakler i Gaderne i Anledning af Alexandrinerens Henrettelse, lod han atter Appianos hente, og da denne var kommen ind, spurgte han strax Kejseren, hvem der havde ladet ham kalde; «er det mon Senatet eller dig, din Røverkaptajn?» Kejseren svarede: «Appianos, det er ogsaa min Sædvane at berolige de Gale og Forstyrrede. Du taler kun, saa længe jeg tillader det.» Appianos: «Jeg sværger ved din Lykke, at jeg hverken er gal eller forstyrret, men jeg taler for at værne om min Byrd og min Ret.» Der udspinder sig derefter en Disput om, hvem der er af den fornemste Byrd, Appianos eller Kejseren, og Appianos begynder at tale om Cæsar og Kleopatra, men om han har hævdet, at han stammede ned fra dem, eller hvad han ellers har sagt, faa vi ikke at vide, da Resten af Beretningen mangler, saa at vi maa nøjes med at gjætte os til, hvorledes det Hele spændte af. Af Dokumenter vedrørende offentlige Forhold i Provinsen eller i selve Oxyrhynchos kan mærkes et Par Forordninger udstedte af Præfekten Flavius Titianus fra Aar 137, hvori der gives en Del Regler angaaende Ordningen af Arkivvæsnet, som man søgte at centralisere ved Oprettelsen af