158 Hans Ræder: Endnu et Par Brudstykker af andre Forfatteres Skrifter findes der, saaledes af Herodot, Xenophon, Platon, Isokrates og Euklides, men uden Varianter af særlig Betydning. Af latinske Forfattere findes nogle Stumper af Vergil og af en Historiker, som Udgiverne holde for at være Pompejus Trogus. Hermed ere vi færdige med den første Hovedgruppe af Papyri. En ganske forskjellig og i Grunden nok saa betydelig Interesse knytter sig til den anden Gruppe, de offentlige og private Dokumenter og Skrivelser, af hvilke der er fundet saa stor en Mængde. Vi faa gjennem dem et Indblik i Livet, som det rørte sig i den lille ægyptiske Provinsby i de første Aarhundreder e. Chr., omtrent til den Tid, da Araberne bemægtigede sig Landet. Vi faa Oplysninger om adskillige Detailler i den politiske og kommunale Forvaltning, saavelsom om de sociale Forhold af mere privat Art, lige indtil de mest dagligdags Ting. De forkrøllede Papyruslapper tale paa deres Vis ligesaa tydeligt om Oldtidslivet som Pompejis Ruiner. — En stor Behagelighed er det, at de fleste Dokumenter, fraregnet de rent private Breve, ere omhyggelig daterede, idet Aaret sædvanlig betegnes ved Angivelsen af, hvilket Aar det er af den paagjældende Kejsers Regering, undertiden ved Konsulnavnene, og i de senere Dokumenter tillige ved Angivelse af Indiktionen; hyppig tilføjes ogsaa Maaned og Dag. Disse Angivelser have selvfølgelig deres store palæografiske Betydning, idet de hjælpe os til at bestemme Tiden ogsaa for de udaterede Papyri. f Først møder os nu en desværre ufuldstændig Indberetning angaaende en Audiens, som nogle Ægyptere have haft hos Kejseren i Rom i Anledning af, at en vis Appianos, som selv var med, var bleven dømt til Døden for oprørske Bestræbelser. Vedkommende Kejsers Fader betegnes som ó ϑεὸς ᾿Αντωνεῖνος (divus Antoninus) og som Filosof, hvorved Udgiverne forstaa Antoninus Pius, saa at det vel bliver Marcus Aurelius, hos hvem Ægypterne have Audiens; Wilamowitz holder derimod paa, at han er Faderen, og Sønnen altsaa Commodus. De Grovheder, hvormed Kejseren overdænges af Appianos, tale unægtelig for den sidste Opfattelse, medens den filosofiske Sagtmodighed, hvormed Kejseren tager imod dem, passer bedre for Marcus Aurelius. i k i iaa sai ki