Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 Hans Ræder:
Endnu et Par Brudstykker af andre Forfatteres Skrifter
findes der, saaledes af Herodot, Xenophon, Platon, Isokrates
og Euklides, men uden Varianter af særlig Betydning. Af
latinske Forfattere findes nogle Stumper af Vergil og af en
Historiker, som Udgiverne holde for at være Pompejus Trogus.
Hermed ere vi færdige med den første Hovedgruppe af Papyri.
En ganske forskjellig og i Grunden nok saa betydelig
Interesse knytter sig til den anden Gruppe, de offentlige og
private Dokumenter og Skrivelser, af hvilke der er fundet
saa stor en Mængde. Vi faa gjennem dem et Indblik i Livet,
som det rørte sig i den lille ægyptiske Provinsby i de første
Aarhundreder e. Chr., omtrent til den Tid, da Araberne
bemægtigede sig Landet. Vi faa Oplysninger om adskillige
Detailler i den politiske og kommunale Forvaltning, saavelsom
om de sociale Forhold af mere privat Art, lige indtil de
mest dagligdags Ting. De forkrøllede Papyruslapper tale paa
deres Vis ligesaa tydeligt om Oldtidslivet som Pompejis Ruiner.
— En stor Behagelighed er det, at de fleste Dokumenter,
fraregnet de rent private Breve, ere omhyggelig daterede, idet
Aaret sædvanlig betegnes ved Angivelsen af, hvilket Aar det
er af den paagjældende Kejsers Regering, undertiden ved
Konsulnavnene, og i de senere Dokumenter tillige ved
Angivelse af Indiktionen; hyppig tilføjes ogsaa Maaned og Dag.
Disse Angivelser have selvfølgelig deres store palæografiske
Betydning, idet de hjælpe os til at bestemme Tiden ogsaa for
de udaterede Papyri. f
Først møder os nu en desværre ufuldstændig
Indberetning angaaende en Audiens, som nogle Ægyptere have haft
hos Kejseren i Rom i Anledning af, at en vis Appianos, som
selv var med, var bleven dømt til Døden for oprørske
Bestræbelser. Vedkommende Kejsers Fader betegnes som ó
ϑεὸς ᾿Αντωνεῖνος (divus Antoninus) og som Filosof, hvorved
Udgiverne forstaa Antoninus Pius, saa at det vel bliver Marcus
Aurelius, hos hvem Ægypterne have Audiens; Wilamowitz
holder derimod paa, at han er Faderen, og Sønnen altsaa
Commodus. De Grovheder, hvormed Kejseren overdænges
af Appianos, tale unægtelig for den sidste Opfattelse, medens
den filosofiske Sagtmodighed, hvormed Kejseren tager imod
dem, passer bedre for Marcus Aurelius.
i k i
iaa sai ki
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Jun 17 01:13:50 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r7/0170.html