Ptolemaeus, ed. Heiberg. 179 Udgave kan betragtes som en temmelig fast tillukket Bog for Størstedelen af Astronomerne, særlig den yngre Slægt. Jeg kan ikke modstaa Fristelsen til i denne Anledning at berøre et Punkt, som jeg ikke kan indlede bedre end ved at gengive nogle Ord af Prof. Gertz’ Tale ved sidste Reformationsfest (Tilskueren 1898, S. 1000): «... Og endelig har de klassiske Filologer endnu en stor Opgave, som de desværre for tit har glemt eller endog næsten følt sig hævede over, saa at de altfor meget har overladt dens Løsning til andre, der ikke har været kaldede dertil. Den digteriske, historiske og filosofiske Litteratur fra Oldtiden indeholder Skatte. som sikkert endnu i lange, lange Tider vil kunne tjene til Glæde og Føde for Menneskeaanden ; men naar saa er, saa maa disse Værdier ikke udelukkende blive i de faa begunstigedes Eje, der alene har Mulighed for at læse Oldsprogene, men de fortjener at gøres tilgængelige for den hele Kres af Mennesker, hos hvem der hersker aandeligt Liv og aandelige Interesser , . .» Søger man at anvende denne Tankegang paa Skrifter af naturvidenskabeligt Indhold fra den klassiske Oldtid, maa det indrømmes, at en Oversættelse til Dansk som Regel maa opgives, da den Kres af Mennesker, der med Udbytte kan læse dem, er ringe, og Interessen for en saadan Læsning ovenikøbet i Øjeblikket ikke er udbredt herhjemme. («Hvorfor skal man besvæıe sig med sine Forgængeres Fejl?») Men tager man under ect alle de Dyrkere af Naturvidenskaberne, som forstaa et af de store Kultursprog, turde det være rimeligt, at der findes sañ mange, der ogsaa interessere sig for den humane Side af det naturvidenskabelige Studium, at Oversættelser kunde udgives. De Observationer, som Ptolemæus har opbevaret for Efterverdenen, ere vel allerede saa stærkt udnyttede, at Laplaces Ord: «L’'Almageste considéré comme 16 dépôt des anciennes observations est un des plus précieux monuments de Vantiquité- ikke længere have deres absolute Gyldighed; men de Mennesker, der have Interesse tor, hvad Menneskeaanden har frembragt, og som have de fornødne Kundskaber til at læse Ptolemæus, ville altid høste Udbytte: Almagest har indtil Renaissancen baaret Anskuelserne om Verdensbygningen, og i den finder man den sfæriske Geometris Redder. Man gennemlæse f. Eks. Beskrivelsen af de forskellige Klimater, Bestemmelsen af Korden til 1° eller Løsningen af den retvinklede sfæriske Trekant ved Hjælp af Menelaos’ Sætning overført paa Kuglen. En Tanke kunde maaske bringe Trøst for den manglende Oversættelse. I Fortalen meddeles: interpretationibus commentariisque Arabum uti non potui. Latinis nolui. Det vilde da muligvis kunne være til Held for en Oversættelse, hvis den oppe- biede en lignende Udgave af de arabiske Ptolemæus-H aandskrifter, 12*