186 P. Petersen: Anm. af deren Charaxos (Herod. II 135), hvem hun søger at forsone sig med, har S. ikke kunnet faa med. Af de nylig fundne Digte af Bacchylides er ved Siden af 3 af de gamle Fragmenter 4 nye optagne: 2 af første Klasse, Epinikierne, af hvilke det sidste ligesom Pindars ligeledes optagre Ol. 1 forherliger den Sejr, som Hieron vandt i Olympia 470, og har givet S. Anledning til en kort Sammenligning mellem de to Digtere. Af den anden Klasse er optaget det mærkelige, i sin Art enestaaende Digt, der har Form af en Dialog mellem Aigeus og en ubenævnt Person — maaske Choret —; S. betegner det som den første fuldstændig bevarede Dithyrambe, vi have, medens Kenyon kalder det en Hymne, da det ikke har noget at gøre med Dionysos. Derimod har S. kaldet det ligeledes optagne Digt, som behandler den kun lidet bekendte Mythe om Theseus og Minos, for en Paean, skønt det af Servius (Aen. VI 21) betegnes som hørende til Dithyramberne. Paa Grund af vor ringe Viden om Dithyramben er Spørgsmaalet vanskeligt at afgøre. Om den anden Klasse af Bacchylides’ nye Digte vide vi egentlig ikke andet, end at de ikke ere Epinikier. I Slutningen af Bindet er tilföjet nogle Skolier og saakaldte « Volkslieder». Den 4de Udgave er som de tidligere forsynet med literærhistoriske Indledninger til de enkelte Digtere, med Kommentar under Teksten og endelig med et Anhang, som dog er lidt forkortet. Det giver nærmere Oplysninger om KLæsemaader, Fortolkninger, afvigende Myther og lignende. Begge Bind have fra først af været bestemte til baade at benyties i Skolernes øverste Klasse og til at føre Studenter ind i Studiet af den græske Lyrik, og Fortalen til 4de Udg. gentager den dobbelte Bestemmelse. Følgen deraf er bleven, at en Del er taget med, som der ikke er Brug for i Skolen, særlig nu, da Tiden til Græsk ogsaa i 'T'yskland er indskrænket, for ikke at tale om os. Udgiveren siger selv, at Pindar neppe læses i Gymnasierne og altsaa kun er beholdt af Hensyn til philologiske studerende. De optagne 6 Epinikier udgøre med den tilhørende Kommentar */s af det hele Bind. og Digteren er behandlet med en vis Forkær lighed. Der gives ikke blot biografiske og literærhistoriske Oplysninger, men ogsaa om Kompositionen af Epinikierne, om den poetiske Diktion og de rhetoriske Figurer samt om Dialekter. Den hidtil gældende (Boeckhske) Theori om Enhed i Epinikiernes Komposition fastholdes i al Fald i Hovedsagen. «Der Mythus steht oft zum Grundgedanken in enger Beziehung und führt ihn in idealer Weise aus. — Pindar zieht ganz verschiedene Elemente, welche sonst weit aus einander gingen, in seinen Gedankenkreis, so dass sie friedlich neben einander bestehen und in einer höhern Binheit aufgehen.» Valget af Stykker maa anses for heldigt. Nogle Fragmenter