18 Holger Pedersen: Nr. 6). Denne 50 Sider store Afhandling danner Fortsættelsen til den Afhandling, som jeg har omtalt i mit første Referat, og om hvilken jeg den Gang udtalte, at den var «et af de allerbetydeligste Enkeltbidrag til Fortolkningen, som nogensinde er fremkommet.» Det er mig en Tilfredsstillelse at fremhæve, at Prof. Vilh. Thomsen (hvis Mening om Torps Bog jeg ikke kendte, da jeg nedskrev de citerede Ord) ligeledes betegner Torps Arbejde som «un des travaux les plus importants qui aient paru jusqu'ici sur la langue lycienne.» Torps anden Del indeholder ikke så mange nye Bidrag til den lykiske Grammatik eller så mange frugtbare Impulser som første Del; men alligevel må det siges, at den Forvæntning, som var bleven vakt ved første Del, ikke er bleven skuffet. Torp bekender sig i anden Del af sine «Beiträge» åbent til den Anskuelse, at Lykisk er et indoevropæisk Sprog; men ikke desto mindre fastholdes i anden Del den samme fortræffelige Grundsætning, som første Del var gennemtrængt af, nemlig at Tydningen af Indskrifterne ikke må bero på etymologiske Kombinationer. Denne Grundsætning følger Torp i Virkeligheden ligeså strængt i sin anden Afhandling som i sin første; i bægge Afhandlinger forekommer nærmest kun den Afvigelse derfra, at Betydningen af et enkelt Talord bestemmes ad etymologisk Vej: I S. 39 formoder Torp, at χααγῆπα betyder «fire»; Grunden til Formodningen er let at se, skönt den ikke angives; II S. 5 bestemmes knima som «fem» under Henvisning til mit første Referat, hvor jeg har formodet det samme på Grundlag af en etymologisk Kombination. Da det er overmåde uvæsentligt, om man udtaler en Formodning om de to Talords Betydning, eller om man nöjes med at oversætte dem «æ», ser jeg ikke, at man kan bebrejde Torp nogensomhelst uberettiget Hensyntagen [1] etymologiske Muligheder. — Et af de interessanteste Resultater af Torps anden Afhandling er Påvisningen af Verbalformer for første Person Singularis. Til prùnavate, prňùnavate «byggede» (3 Sing.) svarer prùnavaya «jeg byggede». Jeg skal ikke gå ind på Enkelthederne af Torps Bevisførelse, men nöjes med at fremhæve, at der forud for prňnavaya går me, som efter min Formodning (ovenfor VII 95) er en Partikel, der nöje hører til Verbet. Da min Formodning (der trods nogen Polemik billiges af Torp II 11, 17) nu må siges at være bleven hævet til Vished ved Prof. Thomsens klare Påvisning af Reglerne for denne Partikels Brug (hvorom jeg nedenfor skal berette), er Ordet me i Forbindelse med hele Sammenhængen et meget stærkt Bevis for,