Tilføielser og Berigtigelser til dansk etymologisk Ordbog. Ved E. Jessen. al. Kun attraheret hertil er Alfarvei af Adelfarvei (Hovedroute). an. anbelange af t. anbelangen (der vel nærmest hører til langen i Bet. strække); cf. engl. belong. Anledning af t. Anleitung med forvansket Anvendelse, nemlig med Bet. af Veranlassung; deraf videre den helt ugenerte Formation foranledige. antvorde. Tilføies: skjønt gammelt i Dansk og Norsk, maa det være Laan fra Plattydsk. ase. Henvisningen til Os som mulig beslegtet stryges (se under Os). Baal. Hvis det ikke indeholder den antydede Contraction, da maa især henvises til indisk δμάία (Glands). 'bare sig for’. Omfortolkning af 'b(j)er(g)e sig for’. baute, boute (maritimt) er Norvagisme (se Aasen). Bidsken, Laan af t. Bisschen (af beiszen). Bille. I ældre Dansk findes S/karn-bøde!l (cf. engl. beetle) som af germanisk baut- — engl. beat. Blende (Mineral), opkommet i nyere Tydsk. Blus, blusse maa være Laan af plattydsk Blus (Fakkel m. M.), δίοβοπι (erglühen, erröthen). Blyant er kun attraheret til Bly; hed forhen Bliant (Navn paa et andet Mineral, se V. 5. Ο.). Bommert; -t er uegte; endnu Molbech har tillige den regelmæssige Form Bommer (den der slaaer bom; f. Ex. om en Keglekugle). Brasen maa være laant fra Tydsk; norsk Form er Brasma. Brink maa vel være celtisk ifølge de af Skeat citerede celtiske Ord: bryn, bryncu (Hei). da. Den gotiske Form, than, burde være citeret, da det snarest er samme Form, apocoperet, vi have bevaret. Den synes at være Eet med lat. tum. Danmark. Det nedertydske Dane (Niederung an Flüssen) passer tydeligst til det svenske Danmark ved Fyrisaaen, ogsaa til