32 E. Jessen: ’den danske Mark’ ved Bideren, Til hele det danske Danmark vilde lettere passe Betydningerne i Indisk: dhanu «Sandbank, Gestade, hervorragendes Festland, Insel». dirre kunde have absorberet et *didre, cf. norsk didra (samme Bet.). dræve. I ældre Dansk treffes en 4de Form: íræœðbe (samme Bet.). Dunk. Udslet: «Egtl. mørkt Rum?» Istedet maa henvises til det under Dynge citerede høitydske Tunc, som er samme Ord., Ende. Henvisningen til «Præfix und-» er ilde udtrykt; der menes: det hos os alm. med und- gjengivne Præfix ent-. Enke. Henførelsen til een er at forkaste. Det er snarest Derivatum af Rod an-, der er bevaret i gammel Hoøitydsk i Ane (Fem., Bedste- el. Oldemoder) og i lat. anus (gammel Kone). Dog kunde ogsaa tænkes paa am-, som i isl. amma (Bedstemoder), samme Ord som Amme. Fangst er plattydsk (se Bremisches Wörterbuch). fare (Grise; Impf. farede); germ. Rod farh-, som i oldtydsk Far(a)h, t. Ferkel, engl. Vb. farrow; førgerm. park-, cf. lat. porcus. Om Ordet hos os er indfødt eller laant fra Tydsk, kan neppe afgjøres. fast som Αἄᾶν,, i Bet. næsten, er laant fra Tydsk, fat i det er ilde fat o, L.; cf. endvidere norsk fata 560 (føie sig ο. L.), og Adj. fata (Ex. 'vel fata’: velskabt); item gml, norsk fatt-r i Bet, smidig. Alt synes at pege hen til Rod som i Vb, /atte(s. Δ} fimre er vel med norsk fimra (famle) Laan af plattydsk fimmeren (tasten); hos os maaske i Bet. paavirket af t. wimpern? Cf. norsk Adj. fim (vims)? at fire. Hertil er nu attraheret fire for En’ Ὁ: slappe sin Modanstrengelse mod En, vige; det hed forhen fiire En’, af plattydsk viiren — høitydsk feiern (udvise Respect for En, gjøre Stads ad En). Franck anseer forøvrigt hollandsk vieren i begge Betydninger for samme Ord (af lat. feriæ). Men fire paa et Toug’ maa vel følge med engl. veer, der bl. A. betyder fire (veer away!), foruden kovende, og sikkert hører til fransk virer. Fjante. Blandt Henvisningerne maa vel stryges nedertydsk Vent, som Franck erklærer for et andet Ord (vennoot). flense. Angives i nogle Lexica som ogsaa tydsk (flensen). Norsk har linsa, flunsa, samt desuden flengsa, der imidlertid er Iterativ til flenge.