Tilføielser og Berigtigelser. 87 med de anførte Rimsa, Rime. Rim, og Ramse da være en Forvanskning (og i Svensk Formen ramsa da snarest en Danisme). rinde, I 2den Linie udslettes: «(assimileret)». Glemt er Rende = norsk Renna, platt. Renne. : rippe op. I Nedertydsk (hvorfra vi vel have laant) findes (i samme og i andre Bet.) reppen 0g rippen. Rov. Platt. Roof (o0 af germ. au) har absorberet gammeldansk ARuv. rumstere. Det anførte ældre rustere er Laan af platt. rusteren, af arrestare. rutte. Foruden ru- kan tænkes primairt /ru- (cf. is]. hriota). Ry havde forhen Bet. Larm, Tumult, og stammer vel fra Plattydsk ; Lübben har dog kun Vbt. ruien (lermen) = det anførte angelsaxiske rYy-n. Rørdrum (-drum cf. under Drøm). De oprindeligste Former ere angelsaxisk rāredumla og et plattydsk Raaredump, af Vb. engl. roar, angels. rārian, platt. raaren, gammelhøitydsk reeren (brøle); germanisk Rodform rair-, førgerm. rair- el. rais-. Ordet har altsaa senere gjennemgaaet forskjellige Omfortolkninger i de forskjellige Sprog. en Røst. Primair Rod bliver vel ru- (brøle), cf. ὠρυομαι, lat. rumor, raucus. Samkvem kan komme baade af fordums Samquææme og Samquææmd. Sigt. isigte hører naturligvis til det af de anførte Ord, der kommer af t. Sicht (af sehen). Skarntyde. I Jydsk angives: en 7yde (hul Rod). skeie. I ældre Dansk treffes skeite (som af et gammeldansk *skeekte). skele. Forhen havdes et indfødt Adj. skie//(i)g (skelende; = det anførte gml.norske s/Ææialg-r). skimte. Forhen ogsaa s/kime (med samme Bet.). Skjæve. Den fra Brem. Wörterb. citerede Derivation er tvivlsom; en plausiblere er anført under Seifer. Skjøge. Dette fra Nedertydsk laante Ord maa henføres til Vb. platt. scheken (auszerehelich beschlafen), samt gml. t. Schaak, Schaach (Rov), med nyhøitydsk Schächer (Røver); germ. Rod skak-, skāk-, skōk-, der congruerer med den der kjendes i Bet. rokke (Ex. engl. shake), og mulig er identisk med den. skjør. I ældre Dansk findes Adj. s/žever med samme Bet.