Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 E. Jessen:
(cf. under Skifer); Formerne skyyr, skjør kunde vel være
Contracta heraf?
skogre anføres ogsaa fra det sydligste Norge.
skrolle. Ogsaa i Norsk findes (foruden det anførte sØruvla):
skrolla, skrylla; item Skrolla (stort magert Hundyr), der ogsaa
hedder Skrella, hvilket sidste ikke tilsteder Combinationen med
skruvla, medmindre Skrella er blot capricieus Variant for, eller
ubeslegtet med Skrolla.
skræmme. Hollandsk schroom kræver snarest germ.
Rodform sØŰraum-; au skulde da i Dansk og Norsk være blevet til
ā, hvad jo ikke er uhert. (Vbt staves i Holl. rigtignok alm.
schromen; men «beter deed men het schroomen te spellen».)
skue. Sb. et Skue er af Molbech omtalt som en dengang
ny (forfalskende) Gjengivelse af t. die Schau; Formationen er af
de i Dansk fremmede; de formentlige Høinordiskheder «Særs/Økue»,
Dyreskue osv. ere drøie Germanismer. (Molbech har forøvrigt
sely importeret en Skifting af samme Art: «et Omraade»; et
Raade er slet Ingenting; af Raad har der engang existeret et
Derivatum, men det hed Ræœde. Gebet er et langt mindre udansk
Udtryk end «Omraade».)
Skulder. Betegnelsen «almengerm.» er ikke passende, da
det i Dansk og Svensk sandsynligvis er Laan fra Tydsk.
slaa: Sb. Slagel er contraheret af S/agvol (cf. Handel).
Slegfred. De herunder citerede Ord ere vel beslegtede med
Adj. slak (slap).
Sleng maa fordum have været Masc. som i Norsk og Svensk
slibrig. Plattydsk har s/iperich, slipperich, slibberich.
slingre er Laan af nedertydsk s/ingeren.
slubre. I ældre Dansk findes ogsaa Vb. s/ubbe (dingle
ο. 1.)
slunken. Af samme Rod er ogsaa slank.
slutte. De, der antage Slegtskab mellem germ. s/—f# og
lat. claudere, kunde anføre, at lat. claudus (halt) kunde tænkes
oprindelig at bet. heldende, skjev (ligesom germ. sl—t-); den
postulerede fælles Rod med Forlyd sc/- forbliver imidiertid
ubevislig, Slegtskabet altsaa blot hypothetisk. Heller ikke er der
Enighed om, at henføre lat. claudus og claudere (lukke) til
een Rod.
snild. [«οὐ Snille» i Bet. Geni, som i «han er et Snille»,
er en Svecisme, allerede forsøgt af Øhlenschlæger, men hidtil dog
for lidet accepteret til at regnes som legaliseret Bestanddel af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Jun 17 12:16:29 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r8/0048.html