50 3. Trojel: Som det ses, opfattes Ordene i disse Forklaringer som et enkelt afhængigt Spørgsmaal, idet de to Verber danne et Asyndeton, hvorfor Spørgepartiklen kan hænges til det sidste (saaledes ogsaa Weissenborn, Liv. 1, 46, 1 og Draeger, Hist. Syntax II S. 189). En noget afvigende Opfattelse findes i Prof. Ussings Udgave af Plautus (Note til Asinaria 462), hvorefter det skulde være et disjunktivt afhængigt Spørgsmaal, hvor Spørgepartiklerne ere udeladte, og det foreslaaes, at Stedet hos Livius 22, 10, 2 snarere burde rettes til vežtis iubeatis end ne tilføjes de andre Steder. Den anden Forklaring giver Fügner (Livins XXI—XXIII grammatisch untersucht von Dr. Franz Fügner, Berlin 1888). I Stykket X (Die Modi in Hauptsätzen) B 2 nævner han veiis iubeatisne uder Conjunctivus optativus som «eine empfehlende Frage». I Følge den første Forklaring maa vel altsaa et Verbum f. Ex. rogo (eller endogsaa rogo vos) oprindelig have styret den afhængige Sætning, men efterhaanden være faldet bort og have medført, at πὸ ogsaa forsvandt; thi det er dog vel næppe Tanken, at Verbet altid har været underforstaaet tillige med ze? Rigtignok høre saadanne Formler vel til det uforanderlige i Sproget snarere end til det foranderlige, og nogen egentlig Grund til at rogo skulde falde bort, er det ikke let at opdage.) Det er vel ogsaa værdt at lægge Mærke til, at der intet Spor findes af disse bortfaldne Ord hos Gellius, der udtrykkelig anfører Formlens Ordlyd; at πὸ findes de to ovenfor citerede Steder hos Cicero og Livius, viser netop blot, at Formlen kunde have Spørgepartikel, uden at det beviser noget for denne Forklaring. En anden Ting bør vel ogsaa komme i Betragtning, nemlig at afhængige Spørgesætninger efter Opfordringer til at svare i ældre Latin staa i Indikatiy (Draeger 1. 1. II S. 436). Hvorfor ze mangler, omtales ikke i nogen af de citerede Forklaringer; oprindelig kan det dog ikke have manglet, da en enkelt afh. Spørgesætning altid betegnes med en spørgende Partikel (Mdvg. Lat. Sproglære § 450; Draeger, 1. 1. I αὶ 158: «Sehr selten fehlt die Partikel in der ' Et Sted, der, mærkeligt nok, af nogle (Fabri, Wölfflin) anføres som parallelt med de andre direkte Udtryk, er Livius 26, 33, 13: de iis rebus, quid fieri velitis, vos rogo, Quirites. Det viser, at man ogsaa brugte vos rogo i Henvendelser til Folket, men ikke, at det er bortfaldet i ovenomtalte Formel, snarere, at det ikke faldt bort.