52 Karl Hude: Adverbium; Draeger 1. 1. II S. 458 anfører et enkelt Sted uden Partikel, nemlig Tac. Ann. II 15, hvortil kan føjes XIV 61 (hvor man med Nipperdey maa opfatte malle ... induci som et Spørgsmaal for sig). Men det er vel tænkeligt, at netop en Formel, der i direkte Tale hyppigt og i sin saa at sige vedtagne Skikkelse forekom uden Partikel, kunde faa en lignende Form i den indirekte Tale. Smâbemærkninger til Seneca. Af Karl Hude. Nedenstående par bemærkninger, der rigtignok ikke støtter sig til et særligt studium af vedkommende forfatter, er fremkomne ved gentagen brug af professor Gertz’ kommenterede udgave af Senecas breve til Lucilius. I sammenligning med den rigdom af lærdom og skarpsindighed, der er nedlagt i denne udgave, er hvad jeg vil fremføre rene småting, som måske dog kan bidrage til oplysning af et og andet. Epist. XLVII 19. Dicet aliquis nunc me vocare ad pilleum servos et dominos de fastigio suo deicere, quod dixi: «colant potius dominum, quam timeant». Udtrykket ad pilleum vocare fortolkes af udg. som «at opfordre Slaverne til at frigøre sig», hvad jeg selvfølgelig ikke negter at det kan betyde; men hele Senecas udvikling er jo dog henvendt til herrerne, ikke til slaverne, såat jeg er mere tilbøjelig til her at finde den bekendte overførte brug af vocare med ad eller in, hvorpå ethvert lexikon kan give talrige exempler, Ordene vilde da betyde: sætte i frihed, frigøre, og vocare ad p. servos og dominos d. f.s. deicere betegner så det samme resultat henholdsvis for slavernes og herrernes vedkommende. De benef. III 23, 5. Jam dominum manumisi| det forekommer mig, at udg.’s bemærkning til manumisi «her vel blot = in libertatem vindicavi, skønt han jo som Krigsfange var Slave» noget udvisker det effektfulde i manumisi, der brugt istedenfor det simple /iðeraoi med stor kraft fremhæver, at en slave har kunnet skænke sin herre den velgerning, som ellers kun herren kan skænke slaven. De benef. III 26, 2. Si quis hunc servum vocat, et illum con-