J. L. Ussing: Anm. af Sauer, Das sog. Theseion. 55 væxt nødte til at flytte uden for Byen, og det Sted, hvor man -drev den Industri, der i sin Tid havde saa stor Betydning for Athen, og hvis bevarede Rester ikke have mindre Betydning for os, bley den store Samlingsplads for Stadens Befolkning i politiske og sociale Øiemed, det med alle mulige Handelsvarer rigt forsynede Torv eller Bazar, en stor, formodentlig uregelmæssig Plads omgivet af Stoer, Templer og andre offentlige Bygninger og fuld .af Statuer; men som et Minde om de gamle Tider stod Hephæstos’ eller, som det egentlig hed, Hephæstos’ og Athenes Tempel og skuede ud over den Plads, hvor Haandværket i sin Tid havde havt hjemme. Hephæstos og Athene var Arbeidets Beskyttere, det mandliges og det kvindeliges. Hephæstos er ikke blot Smedenes, men ogsaa Pottemagernes Gud, og Athene staar ved hans Side som Ergane. At Templet tilhører det 5. Aarh., er klart baade af Bygningens og af Skulpturernes Stil. Det er samtidigt med Parthenon; om det er en ældre eller yngre Samtidig, vil Kunsthistorien alene næppe kunne afgjøre; de Forskjelle, der vise sig, kunne lige saa godt tydes i den ene som i den anden Retning. Her synes imidlertid indskriftlige Vidnesbyrd at komme til Hjælp. Af Regnskabsberetningen fra Aarene 420—416 (C. I. A. I n. 318 og 319) se vi, at der i disse Aar af ταμίαι τῶν ἄλλων ϑεῶν er blevet udbetalt 5 Talenter 3310 Drachmer til et Par kolossale Broncestatuer, der blev opstillede i et Tempel. Den ene af disse havde et Skjold staaende ved Foden, og der er al Grund til at antage, at det var Hephæstos og Athena Hephæstia, de samme Guder, for hvem der ifølge en anden Indskrift (C. 1. A. IV n. 35 b) netop i Aaret 420 anordnedes en ny stor penteterisk Fest med Fakkelløb. ‘Tempelbygningen var vel allerede færdig; men de kolossale Statuer, der skulde bebo det, toges nu i Arbeide og fuldførtes i Løbet af 4 Aar. Ved Hjælp af Indskrifterne har Reisch ogsaa set sig i Stand til at give os en Forestilling om hvordan Athenestatuen saa ud. Der omtales nemlig en «Blomst (ἄνϑεμον) under Skjoldet». Ligesom vi i antike Efterligninger af Phidias’ Parthenos se, at Skjoldet ikke har staaet umiddelbart paa Jorden, men paa en lille Forhøining, da det ellers vilde blive for stort, saaledes har det Samme været Tilfældet her, og dette Fodstykke har været smykket med Blade af Tin, der vare loddede paa; det synes at have lignet et korinthisk Kapitæl. Et saadant finde vi nu netop anbragt ved en, desværre hovedløs, A thenestatue i Museet i Cherchel (Cæsarea i Numidien), ligesom ogsaa i en